9 paradisrejsemål i Thailand

Paradisstrande i

Thailand

Thailandske strande du bør opleve

I Spies har vi flittigt besøgt Thailands strande lige siden vores første flyvning til Phuket i 1991. Her får du nogle af vores bedste strandtips.

Phra Nang • Krabi

Phra Nang i Thailand er muligvis verdens smukkeste strand. Den har alt, der skal til, for at fortjene titlen: kridhvidt sand, turkisblåt vand og iøjnefaldende kalkstensklipper. Som taget ud af en film. Klipperne sørger også for dejlig skygge, når solen bliver lidt for intens. I løbet af dagen kommer der småbåde forbi og tilbyder mad og drikkevarer, så du behøver ikke selv tænke på frokosten.

Siden præsenteres i samarbejde med Tourism Authority of Thailand

Bangtao Beach • Phuket

Det er ikke uden grund, at Phuket er en populær ø. De billedskønne strande har i mange år lokket skandinaver til sig, og en af de fineste strande er nok Bangtao. Her er kilometer efter kilometer af koralsand, krystalklart badevand og hyggelige strandbarer. Strandbarerne ligger som regel i nærheden af hotellerne, men du behøver ikke tage langt væk, hvis du foretrækker strande, der er mere rolige og afsides.

Bangtao Beach

Bangtao Beach

Maya Bay • Koh Phi Phi Leh

Filmatiseringen af bogen The Beach blev en stor succes, da filmen kom i 2000, og det kan vel diskuteres, om det var Leonardo DiCaprio eller Maya Bay, stranden på Ko Phi Phi Leh, der var filmens største stjerne.

Koh Phi Phi

White Sand Beach • Khao Lak

De kilometerlange strande, der strækker sig fra Khao Laks kyst lidt nord for Phuket, er næsten uimodståelige. White Sand Beach lever i dén grad op til sit navn – en lang strand med pudderblødt og kridhvidt sand.

Khao Lak

Khao Lak

Kata Beach • Phuket

Kata Beach har gyldent, finkornet sand. Stranden er lavvandet og børnevenlig. Der er også gode forhold til snorkling ved den lille ø Pu, som ligger lige ud for kysten. Den nordlige del af Kata Beach domineres af Club Med, men det er sædvanligvis ikke noget problem af bruge den del af stranden. Imidlertid er faciliteterne forbeholdt hotellets gæster.

Kata Beach

Kata Beach

KLong Dao • Koh Lanta

Koh Lanta i Krabi-området ligger den børnevenlige strand Hat Klong Dao. Den er ca. tre kilometer lang og lige så lavvandet som de fleste andre strande på øen. Bonussen er den korte vej til øens hovedby Ban Sala Dan, hvor restauranterne står på pæle i vandet og serverer lokale specialiteter. Udsigten herfra er svær at slå!

Koh Lanta

Koh Lanta

Ao Phrao • Koh Samet

Koh Samet ligger ud for fastlandet ved Bangkok, og det tager kun få timer at komme hertil fra hovedstaden. Der er flere flotte, hvide sandstrande på øen, men en favorit er den lille Ao Phrao på øens vestlige side. Her er det roligere end på øst- og nordsiden, og ind imellem føles det som om, at du har stranden helt for dig selv. Fantastisk!

Koh Samet

Koh Samet

Patong Beach • Phuket

Dette er stranden for den rastløse. Der er få steder med lige så mange aktiviteter som Patong Beach på Phuket. Når du har prøvet strandens aktivitetsmuligheder, kan du tage på opdagelse med en longtailbåd til Freedom Beach mellem Karon Beach og Patong, der muligvis er en af Phukets reneste og mest velholdte strande. Den er så finkornet, at sandet knirker, når du går på den.

Patong

Patong