Udflugter, Belek

Gør din ferie endnu bedre med en udflugt eller to! Vores guider på rejsemålet har sammen med vores lokale samarbejdspartnere nøje udvalgt og sammensat et spændende udflugtsprogram. Vi følger løbende op på udflugterne og fornyer programmet, bl.a. på baggrund af spørgeundersøgelser, hvor du og andre gæster har mulighed for at komme med feedback. På den måde kan vi altid tilbyde spændende og interessante oplevelser.

Der er flere fordele ved at bestille en udflugt hos Spies. For det første er alle nødvendige forsikringer på plads, og alle sikkerhedskrav er opfyldt. For det andet er der helt klare og tydelige regler for ændringer og aflysninger og for hvad der indgår i prisen. Derudover ved du altid, hvor du skal henvende dig, hvis du får et problem eller er utilfreds med udflugten. Alt dette får du med i købet, når du bestiller din udflugt hos Spies.

Obs! Udflugtsprogrammet til og med sommeren 2021 er reduceret, og visse aktiviteter kan blive ændret med kort varsel pga. covid-19. Der kan f.eks. være krav om mundbind, eller et restaurantbesøg kan blive erstattet med en madpakke, som deltagerne får med på udflugten. Læs mere på rejsemålets lokale Mysite

.

Praktisk information om vores udflugter

Sejltur på det blå hav fra Antalya

Sejltur på det blå hav fra Antalya

Den tyrkiske riviera er både fortryllende og indbydende med sit glitrende blå hav, som står i skarp kontrast til de hvide kalkstensklipper og den grønne vegetation. Hvis du vil opleve det bedste af området i kombination med sol og badning, er der ingen tvivl om, at en sejltur er det bedste valg.

Læs mere Skjul

Turen udgår fra Antalya, og vi sejler siden langs kysten. Skibet holder en behagelig fart og stopper med jævne mellemrum, så vi kan bade. Vi sejler med et stort, fint træskib med behagelige områder i både sol og skygge.

Formålet med turen er at nå at bade så meget som muligt men også at krydre dagen med nogle spændende historiske indslag. Det sidstnævnte gøres bedst, når vi passerer nogle af de grotter, som findes i kalkstensformationerne. Før i tiden var disse områder nemlig plaget af pirater, som hærgede med både plyndringer og kidnapninger. Det siges, at piraterne gemte kidnappede kvinder i forskellige grotter for så at hente dem igen på et senere tidspunkt.

En sejltur fra Antalya er noget, man ikke bør gå glip af, når man besøger Tyrkiet. Sol, badning og god stemning er sjældent noget, der skuffer!

Mad og drikke:
Frokost serveres på skibet. Drikkevarer indgår ikke.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 8.30-18.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Husk at medbringe:
Kamera, badetøj, håndklæde, lommepenge, vand og solcreme.

Olymposbjerget og Ulupinar

Olymposbjerget og Ulupinar

Tyrkiet kan faktisk også prale med et Olymposbjerg. Det mest kendte bjerg med dette navn ligger naturligvis i Grækenland og er kendt både fra den græske mytologi og for at være landets højeste bjerg. Det er dog ikke så mærkeligt, at der også er et bjerg i Tyrkiet, der har fået dette navn, nemlig det højeste bjerg ved den tyrkiske riviera.

Læs mere Skjul

I antikkens Europa var det almindeligt med folkevandringer og bosættelser overalt ved det østlige Middelhav, og religion, traditioner og livsstil var meget ens overalt. Derfor var det logisk at have endnu en bjergtop til guderne og dermed endnu et Olymposbjerg. Af og til kaldes bjerget også for Mount Tahtali. Tahtali betyder trone, og her henviser man atter til en bjergtop, som man mente var beboet af selveste guderne.

I antikken var det noget mere besværligt at komme op til toppen af bjerget. I dag kan de besøgende køre en tur med tovbanen op. Den 4,5 kilometer lange tovbane er en af verdens længste, og man har en spektakulær udsigt over Taurusbjergene og den tyrkiske riviera under turen op til cirka 2.300 meters højde.

Efter besøget på bjergtoppen begiver vi os ned til bjergets fod og floden Ulupinar. Langs floden vokser der frodig skov, og det er et herligt sted til afslapning og lidt god mad. En dag med imponerende udsigter og smukke omgivelser afsluttes naturligvis bedst med en rigtig god frokost.

Mad og drikke:
Frokost serveres ved Ulupinar. Drikkevarer indgår ikke.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 8.30-18.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Husk at medbringe:
Kamera, lommepenge, vand og en lun trøje til opholdet på bjerget.