Selv om hotellerne er skudt op langs kysten i årenes løb, og mange turister kommer hertil for at nyde havet og solen, har den idylliske lille fiskerby Arguineguín bevaret sin autentiske karakter og sit kanariske hverdagsliv. Hver morgen sejler fiskerbådene deres fangst i land, som du senere på dagen kan nyde på en af de små rustikke restauranter med rødternede duge på bordene. Ifølge WHO er klimaet på Gran Canarias sydkyst et af verdens bedste og sundeste - luften er ren, og der er tørt og solrigt næsten hele året rundt.
Sunwing Arguineguín Seafront
På vores utrolig populære Sunwing Arguineguín Seafront bor du rigtig godt, direkte ved havet. Lejlighederne er indbydende og har udsigt mod haven og det glitrende Atlanterhav. Derudover har du adgang til alt det, som altid findes på vores Sunwing Family Resorts, bl.a. et stort og dejligt poolområde med opvarmet pool, Lollo & Bernie-klubben og professionelle familieshows.
Luksus i Arguineguín
Hvis du rejser til Arguineguín uden børn og gerne vil have det ekstra bekvemt - og luksuriøst - i ferien, er her flere hoteller, der tilbyder det. Tag f.eks. et kig på Radisson Blu Resort Gran Canaria, som ligger på strandpromenaden mellem Patalavaca og Anfi Beach.
Den bedste strand på De Kanariske Øer?
20 minutters gang fra byen ligger Anfi Beach, som er en af De Kanariske Øers bedste strande med klart og saltholdigt badevand og kridhvidt koralsand. Passagen oven for hotellerne løber langs hovedvejen til Patalavaca og fortsætter derefter langs vandet hele vejen til Anfi Beach.
Tips og nyttig info
Sunwing Family Resort
Fin sandstrand
Lokale restauranter
Luksushoteller
Behageligt klima
Rejser året rundt
Spies' gæster om Arguineguín
Find din rejse til Arguineguín
Strand
I Arguineguín findes flere strande.
Strande i Arguineguín
I Patalavaca findes en cirka 150 meter lang sandstrand. Badebugten i det centrale Arguineguín er noget stenet og har sort lavasand. Ved højvande kan der forekomme høje bølger og stærke tidevandsstrømme.
Cirka 1 km uden for Arguinegíun ligger El Perchel-stranden, hvor du både kan bade i havet og i det naturlige havbassin. Området er lettilgængeligt for personer med et bevægelseshandicap, og der findes faciliteter som toiletter og legeplads.
Mellem Arguineguín og Puerto Rico ligger Anfi-stranden.
Man kan leje liggestole og parasoller på de fleste strande.
Anfi Beach - hvid sandstrand
I Arguineguín findes stranden Anfi Beach med fint hvidt sand og klart vand. Stranden er cirka 200 meter lang, og ved lavvande er havet ikke så dybt. På stranden er det muligt at spille volleyball, og der tilbydes også forskellig slags vandsport.
I Arguineguín ligger restauranterne primært i shoppingcenteret Áncora og ved havnen. Hver morgen "tukker" de lokale fiskerbåde ind med frisk fisk, som de små rustikke restauranter har på menukortet om aftenen.
I Arguineguín ligger der flere barer i forbindelse med shoppingcentret Áncora. Kunne du tænke dig et mere livligt natteliv, findes et større udbud af barer, pubber og natklubber i Puerto Rico 5 km væk.
Arguineguín har et mindre udvalg af butikker og supermarkeder samt et shoppingcenter med tøj- og skobutikker. Hotellernes minimarkeder er oftest dyrere end de almindelige dagligvarebutikker. De fleste forretninger holder siestalukket kl. 13-16.
Marked
Tirsdag er markedsdag i Arguineguín. Et godt tip er at komme tidligt, før det bliver for varmt, og mens udbuddet stadig er stort. Markedet åbner som regel om morgenen og lukker igen tidlig eftermiddag.
Shopping uden for Arguineguín
I Puerto Rico cirka 5 km væk ligger et shoppingcenter med butikker, restauranter og andet forlystelsesliv. Et større og bedre udvalg af shoppingmuligheder findes i hovedbyen Las Palmas, som ligger knap 70 kilometer nordpå.
I Arguineguín kan du vandre, cykle og prøve forskellig vandsport. Flere hoteller, for eksempel Sunwing Arguineguín Seafront tilbyder også et varieret træningsudbud.
Golf
Vil du spille golf i løbet af ferien i Arguineguín, kan du besøge Salobre Golf & Resort. Vil du samtidig se mere af øen, er der også en golfbane på den nordlige del af Gran Canaria.
Du kan finde mere information om øens golfbaner og bestilling af starttider her.
Ved Anfi Beach tilbydes vandaktiviteter som jetski, SUP, vandcykler, faldskærm efter båd og tandemflyvning. Skal du på ferie med familien, kan I overveje at bo på Sunwing Arguineguín Seafront, hvor der tilbydes forskelligartede aktiviteter både i dagtimerne om aftenen for alle aldre foruden professionelle shows med dans og musik.
En lejebil er en bekvem måde at opleve Gran Canaria på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Fra Arguineguín kan du komme til de fleste af Gran Canarias store feriebyer med bus eller taxi, der går også både til Puerto de Mogán og Puerto Rico.
Bus
Arguineguín har gode busforbindelser til andre byer på Gran Canaria. Busser, som kører på den sydlige del af øen, er blå. Der er flere stoppesteder langs hovedvejen ved den store rundkørsel.
Båd
Fra molen til højre for stranden afgår både, der sejler til Puerto de Mogán og Puerto Rico.
I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.
Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.
For at tjekke ind på et hotel i Spanien kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Karneval
Det årlige karneval er en stor folkefest på Gran Canaria. Under karnevallet er der livligt i gaderne, visse gader bliver spærret af, og der spilles musik til langt ud på natten. I Las Palmas finder karnevallet sted 26/1-18/2 2024. I Maspalomas/Playa del Inglés fejres karnevallet 7-17/3 2024, og der går en stor parade gennem Playa del Inglés og dele af Maspalomas lørdag 16/3. Der er festligheder i hele området, men ekstra livligt omkring shoppingcentret Yumbo.
Datoerne for karnevallet 2025 er endnu ikke fastlagte. Perioden for karnevallet der dog nogenlunde den samme hvert år.
Pridefestival
En anden årlig folkefest i Maspalomas/Playa del Inglés er Pridefestivalen, der løber af stablen 2-12/5 2024. Der afholdes også en Pridefestival om vinteren, Maspalomas Winter Pride, der i 2024 finder sted 4-10/11. Forholdene er stort set de samme som under karnevallet (se ovenfor), men der arrangeres også festivitas rundt omkring på øen.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Skandinavisk valuta er svær at veksle.
Tidsforskel
Dansk -1 time.
El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.
Sprog
Først og fremmest spansk, men i visse områder også catalansk og mallorcinsk. I turistområderne taler de fleste i servicebranchen engelsk.
Øvrigt
Til tider livlig trafik. Kuperet terræn. Ingen fortove.
Vejr og klima
januar
21°16°
5
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
februar
21°16°
6
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
marts
22°16°
7
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
april
22°17°
8
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
maj
23°18°
9
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
juni
24°19°
10
Solskinstimer pr. dag
20°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
juli
25°21°
10
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
30
Regnfri dage
august
26°22°
10
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
30
Regnfri dage
september
26°22°
8
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
oktober
26°21°
6
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
november
24°18°
5
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
december
22°17°
5
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 5 timer.
Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Arguineguín året rundt.
Du kan desuden rejse til Arguineguín året rundt med rutefly.
Flyet lander i Gando Lufthavn uden for Las Palmas.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Arguineguín. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Las Palmas Lufthavn til dit hotel er cirka 1-1,5 time (ca. 45 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Easy Travel
Bor du på Sunwing og flyver med Sunclass Airlines, indgår Easy Travel. Det betyder, at du kan tjekke din bagage ind, før du forlader hotellet. Du må desuden medbringe 10 kg ekstra bagage, og har du tilkøbt bustransfer mellem lufthavnen og hotellet, bliver du kørt direkte uden stop ved andre hoteller.
Du kan finde fine bølger på Gran Canaria året rundt, omend højsæsonen for surfing på De Kanariske Øer er fra oktober frem til marts/april. Vores rejse- og surfingekspert, Petter, guider dig til de bedste surfspots på Gran Canaria.