Udflugter, Side

Gør din ferie endnu bedre med en udflugt eller to! Vores guider på rejsemålet har sammen med vores lokale samarbejdspartnere nøje udvalgt og sammensat et spændende udflugtsprogram. Vi følger løbende op på udflugterne og fornyer programmet, bl.a. på baggrund af spørgeundersøgelser, hvor du og andre gæster har mulighed for at komme med feedback. På den måde kan vi altid tilbyde spændende og interessante oplevelser.

Der er flere fordele ved at bestille en udflugt hos Spies. For det første er alle nødvendige forsikringer på plads, og alle sikkerhedskrav er opfyldt. For det andet er der helt klare og tydelige regler for ændringer og aflysninger og for hvad der indgår i prisen. Derudover ved du altid, hvor du skal henvende dig, hvis du får et problem eller er utilfreds med udflugten. Alt dette får du med i købet, når du bestiller din udflugt hos Spies.

Praktisk information om vores udflugter

Hamam - tyrkisk bad Side  (kan bestliles hjemmefra)

Hamam - tyrkisk bad Side (kan bestliles hjemmefra)

Et ægte tyrkisk bad, hamam, er et must for den, der vil forkæle sig selv i ferien! Der indgår ingen måltider.

Læs mere Skjul

En anderledes oplevelse og et sjovt bidrag til ferieminderne er at prøve det tyrkiske bad. Badetraditionernes rødder går langt tilbage i den tyrkiske historie, og hamam anvendes af både mænd og kvinder. På offentlige hamams kan der om torsdagen være fyldt, når de tyrkiske mænd vil "rense sig" før fredagens moskebesøg.

Islam lægger stor vægt på renlighed, og man har bygget hamams i Tyrkiet siden 1500-tallet. Det startede egentlig allerede i romertiden, hvor mange byer i Tyrkiet blev grundlagt eller bygget om af romerne, og en ægte romersk by skulle have et bad. Da det østromerske rige faldt, glemte man at bade på denne måde. Da det ottomanske rige i 1500-tallet blev stort og mægtigt, genoptog man skikken, og hamam opstod.

I dag bader mænd og kvinder adskilt i visse hamams, kvinderne oftest om formiddagen og mændene om aftenen. Når der afholdes polterabend, samles man gerne i en hamam for at fejre den sidste eventyrlige aften som ugift.

Man starter i marmorsaunaen og lader kroppen blive varmet op, og så skyller man sig med varmt vand. Derefter lægger man sig ned på varme marmorplader og bliver skrubbet og vasket. Hele kroppen får samme behandling. En ny, herlig og rolig følelse spreder sig i kroppen. Derefter følger en helkropsmassage med olie for at gøre den nyskrubbede hud endnu blødere. Nu er man blød og glat som en barnenumse og klar til at fortsætte feriens sol og badning med frisk og stimuleret hud. Husk på at solen brænder stærkt lige efter besøget i hamam.

Obs! Oftest er det tyrkiske mænd, der står for skrubningen og massagen. Du skal altid beholde dit badetøj på og har selv lov til at bestemme, hvad du synes er behageligt. Vær opmærksom på at et besøg på hamam kan opleves som intimt, idet skrubningen foretages meget grundigt. Ønsker du ikke fuld massage, eller synes du, at massøren er for nærgående, så skal du sige fra med det samme – det vigtigste er, at du nyder oplevelsen.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Turen inkluderer:
"Bronzing Package" med sauna, skrubning/peeling, oliemassage, skummassage, ansigtsmaske og lån af håndklæde. Yderligere behandlinger kan tilkøbes. Forhør dig hos Spies-guiden på stedet.

Mad og drikke:
Der indgår ingen måltider eller drikkevarer.

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. 2-3 timer.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Husk at medbringe:
Badetøj.

River rafting (kan bestilles hjemmefra)

River rafting (kan bestilles hjemmefra)

Et adrenalinkick ud over det sædvanlige - tag med på river rafting under professionel ledelse. Følelsen er fantastisk, når adrenalinet pumper i kroppen, mens man kæmper sig ned ad den 13 kilometer lange flod!

Læs mere Skjul

Dagen begynder med afhentning ved hotellet og transport til White River Rafting, hvor du får udleveret en redningsvest og også en våddragt, hvis vandet er koldt. Inden vi begiver os af sted, får du også en sikkerhedsgennemgang. Så starter turen ned ad floden, og undervejs standser vi både for at prøve "body rafting" og for at spise frokost.

Efter frokost starter den vilde del af flodturen, hvor der padles i rolige og mindre rolige etaper. Selve turen i båden tager 2-2½ time, og der kan være 10-12 personer i båden. Hver båd har en professionel guide med ombord. Når delen med river rafting er overstået, vil der være mulighed for at tage et bad, skifte tøj, benytte toiletterne etc.

På vejen tilbage stopper vi og strækker benene, og hvis du har lyst, kan du købe en kop kaffe eller en sodavand. Her kan du også købe fotos fra turen. Det er som regel populært, da det kan være svært at benytte eget kamera under turen.

Mad og drikke:
Frokost indgår. Drikkevarer kan tilkøbes.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 8-18.


Udflugtsledelse:
Engelsktalende lokalguide.

Husk at medbringe:
Vandflaske, solcreme, håndklæde, badetøj og bekvemme sko, som kan tåle at blive våde under turen på floden, og et ekstra sæt tørt tøj og sko, så du kan skifte efter turen på floden. Medbring ikke videokamera, smykker eller mange penge, da vi opholder os ombord på båden størstedelen af turen.


Øvrigt:
Denne oplevelse egner sig for personer i alderen fra otte år og op, men er du gravid, har hjerte- eller rygproblemer eller en anden alvorlig sygdom, kan du desværre ikke deltage. Er du blot lidt usikker eller urolig, kan du sagtens tage med alligevel. Så sidder du blot i en af de større både, hvor turen føles mere stabil og tryg.

Escape to Cool (kan bestilles hjemmefra)

Escape to Cool (kan bestilles hjemmefra)

En heldagsudflugt med smuk natur, en afkølende dukkert i floden og et spændende besøg i en af verdens dybeste drypstensgrotter. Frokost indgår. Entré til grotten indgår ikke.

Læs mere Skjul

Vi kører gennem smuk natur ad stejle bjergveje og små, smalle stier. Kameraet vil blive brugt flittigt.

Dagen starter med et besøg i Dimcaygrotten, som er en af verdens dybeste drypstensgrotter. Det har taget naturen flere millioner år at skabe dette naturfænomen. Her er der desuden bygget et udsigtspunkt, hvor udsigten ud over både bjerglandskabet og mod Alanya er enestående smuk.

Bagefter kører ned til en lokal frugthave. Vi går en tur i haven og nyder duftene, farverne og smagene.

Så fortsætter vi op langs Dimcayfloden for at se den imponerende Dimcaydæmning. Vi standser ved en af de store restauranter og spiser frokost. Til frokosten serveres der grillet mad, og der er også mulighed for at vælge vegetarmad. Efter maden er der tid til at slappe af og nyde solen, og det er også muligt at bade i det friske og kølige flodvand.

På denne udflugt er den fantastiske natur i fokus.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Frokost indgår. Drikkevarer kan tilkøbes.

Entré:
Entré til visse seværdigheder indgår (entré til grotten indgår ikke: ca. 13,50 TRY).

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 9-16.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.


Husk at medbringe:
Badetøj, badehåndklæde/håndklæde, solcreme, en flaske vand, solbriller, kasket og bekvemme sko.


Øvrigt:
Mange trapper og niveauforskelle. Personer med bevægelseshandicap bør derfor rådføre sig med Spies-guiden inden reservation. På denne udflugt deltager gæster fra både Side og Alanya, hvilket betyder, at vi har opsamling på begge rejsemål. Det kan påvirke transporttiden til og fra udflugtsmålet. Prisen på udflugten kan variere noget afhængigt af, hvilket rejsemål du bor på.

En bedre afslutning på ferien

En bedre afslutning på ferien

Ferie hele vejen. Hvad skal man lave den sidste dag på ferien, når man skal flyve hjem om aftenen? Hvad siger I til en flodtur, afslapning på stranden og middag efterfulgt af transport til lufthavnen. Middag indgår i prisen.

Læs mere Skjul

Vi har svaret. Vi henter jer på hotellet, når I har tjekket ud og kører siden til Manavgat til en herlig tur på floden, hvor der også bliver serveret frokost. Bagefter kører vi til en restaurant tæt på stranden i Side, hvor I kan tage en afsluttende dukkert i Middelhavet inden hjemrejsen. På stranden serveres en grillmiddag, mens vi nyder solnedgangen. På denne udflugt får man det bedste af Side at se og har ferie hele vejen frem til flyet.

Mad og drikke:
Frokost/middag indgår (drikkevarer indgår ikke).

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 12-20.30.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Badetøj, håndklæde og solcreme.

Øvrigt:
Man kan leje badelagen/badehåndklæde ombord, ca. 10 tyrkiske lira pr. håndklæde.
Bussen følger os hele vejen, så man kan bade på stranden og klæde om, inden vi kører af sted til lufthavnen. Simple udendørs brusefaciliteter findes. Udflugtens pris varierer lidt alt efter, hvilket rejsemål du bor på.

Lille Tyrkiet (kan bestilles hjemmefra)

Lille Tyrkiet (kan bestilles hjemmefra)

En rejse til Tyrkiet byder på mange forskellige oplevelser. Nogle vil sole og bade, andre vil spise god mad, men de fleste vil formentlig gerne vide lidt om, hvordan hverdagen på landet egentlig leves. Det får vi et indblik i på denne udflugt. Tyrkisk brunch indgår.

Læs mere Skjul

Tyrkiet består af flere distrikter og regioner, og Manavgat er en af disse. Manavgat er ikke bare navnet på distriktet, men også på den største by i området. Byen har cirka 75.000 indbyggere og er fyldt med liv. Da Tyrkiet er et muslimsk land, er her flere moskeer og minareter, og vi besøger naturligvis en af de flotteste i området. Külliyemoskeen har farvestrålende, detaljerige og imponerende dekorationer og lokker besøgende til på de fleste tidspunkter af døgnet.

Den mindre, lokale moske i byen Sihlar er endnu mere fredfyldt. Vi besøger moskeen, og vi møder en af byens ældste kvinder i hendes eget hjem. Her bydes der på lokale specialiteter, og vi får et indblik i hverdagslivet på landet i Tyrkiet. Hvis tiden tillader det, ser vi også de antikke ruiner ved Lyrbe. Mange af dem ligger gemt bag pinjetræer.

Brunchen nyder vi ved Manavgatfloden, og her slutter dagen også med tid på egen hånd i den myldrende basar, hvor man kan handle alt mellem himmel og jord til fornuftige priser.

I løbet af dagen får du et indblik i, hvordan hverdagen ser ud i Tyrkiet, og der er noget at opleve for alle.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Tyrkisk brunch indgår. Drikkevarer kan tilkøbes.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 9-16.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Kamera, lommepenge, en flaske vand og behageligt tøj som dækker skuldre og knæ af hensyn til besøget i moskeerne.

Øvrigt:
På visse helligdage kan der være restriktioner i forbindelse med besøg i moskeer.

Shopping i Side (kan bestilles hjemmefra)

Shopping i Side (kan bestilles hjemmefra)

På denne udflugt kommer du på den bedste shoppingtur til Side overhovedet. Her er rig lejlighed til at få opdateret både garderobe og smykkeskrin samt købt fine gaver til venner og familie. Der indgår ingen måltider.

Læs mere Skjul

Tyrkiet har i årevis været kendt for at kunne tilbyde shopping af både god kvalitet og kvantitet på stort set alle områder.

Det er meget almindeligt at købe guld, når man er på ferie i Tyrkiet, og den gode kvalitet sammen med de fordelagtige priser kan lokke købetrangen frem hos de fleste. Kæden Cadary Jewellery ligger i flere tyrkiske storbyer og er kendt for både sin høje kvalitet og gode service.

Hvis garderoben også skal fornys, er turens næste stop perfekt. Dikman Tekstil kan nemlig være behjælpelig med det meste. Med et butiksareal på over 400 m2 venter der et sandt mekka af tøj, sko, overtøj og meget mere. Alt sammen fra forskellige kendte mærker, som forhåbentlig frister med både lave priser og et bredt sortiment.

Er du hverken fristet af smykker eller tøj, kan det være at sidste stop har noget for dig - Nova Mall. Her kan du finde det meste i et stort antal butikker, og også her er udvalget bredt og priserne rimelige. Hvis energiniveauet er for nedadgående, er der et stort udvalg af caféer og restauranter, hvor du kan lade batterierne op.

For at du kan få mest muligt ud af din ferie, har vi valgt at samle al shopping for dig, så du kan klare det på én og samme dag. På den måde kan du bruge resten af din ferie på andre gode ting.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Indgår ikke.

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 15.30-19.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Kamera, penge, vandflaske, og behageligt tøj.

Manavgat - bådtur og basar (kan bestilles hjemmefra)

Manavgat - bådtur og basar (kan bestilles hjemmefra)

En herlig heldagsudflugt med både flodtur og shopping i basaren i Manavgat. Frokost indgår, drikkevarer indgår ikke.

Læs mere Skjul

Dagen starter med et besøg på markedet i Manavgat med tid på egen hånd til at shoppe eller bare se sig omkring. I nogle perioder i løbet af sæsonen er det også muligt at se Manavgatflodens lille vandfald.

Derefter kører vi ned til floden og går ombord på båden, som skal tage os med ud på floden. Floden består af ferskvand, som er koldt, og du kan selv vælge, om du vil bade i floden eller i det salte og varme havvand ved flodmundingen, hvor vi lægger til ved stranden.

Denne udflugt er en fin anledning til at få slappet af, solet, badet og måske shoppet lidt i basaren.

Program:
Afhentning på hotellet og videre transport til Manavgat
Stop ved vandfaldet i Manavgatfloden
Stop ved basaren i Manavgat
Bådtur på floden og havet (hvis vejret tillader det)
Frokost ombord på båden og badestop
Afgang fra stranden ca. kl. 15 og sejlads tilbage

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Frokost indgår (drikkevarer indgår ikke).

Tid:
Ca. kl. 9-17 (heldagsudflugt).

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Solcreme med høj faktor, håndklæde, penge og badetøj.

Jeepsafari  (kan bestliles hjemmefra)

Jeepsafari (kan bestliles hjemmefra)

Oplev Tyrkiets skønhed på en måde, som kun en firehjulstrækker kan tilbyde. På denne jeepsafari begiver du dig ind i Tyrkiets dybe skove, og da bilen ikke har noget tag, kommer du utrolig tæt på naturen. Frokost indgår.

Læs mere Skjul

Dagen starter ved mødestedet, hvor vi bliver fordelt i jeeps og tildelt en chauffør for hver jeep. Siden begiver vi os direkte op mod bjergene. Vi kommer nemt opad, først ad brede, asfalterede veje og siden, når vi efterhånden bevæger os dybere og dybere ind i naturen, ad mindre grusveje.

Alanya jeepsafari
Dagen starter ved mødestedet, hvor vi bliver fordelt i jeeps og tildelt en chauffør for hver jeep. Siden begiver vi os direkte op mod bjergene. Vi kommer nemt opad, først ad brede, asfalterede veje og siden, når vi efterhånden bevæger os dybere og dybere ind i naturen, ad mindre grusveje.

Vores første stop ligger godt gemt inde i skoven. Det er en fredfyldt skovplantage, hvor vi kan nyde naturen. Samtidig kan vi gå rundt og se de telte og arbejdsredskaber, som de lokale benytter i dagligdagen. Her er også flere gode udsigtsspots, hvis du gerne vil forevige området med kameraet.

Vi kører videre en kort tur til næste stop, som er en lille by, hvor vi bliver budt på te i et gammelt, tyrkisk hus. Vi ser, hvordan byens indbyggere bor, og hvad de foretager sig på en helt almindelig dag. Turen fortsætter siden gennem naturen, og vi stopper op her og der, smager på de vilde bær og nyder bare solen og de friske vinde.

Dagens mål ligger ved Oba River, hvor vi spiser frokost. Når sulten er stillet, er det tid til at udforske området, gå op til et lille vandfald, bade i flodens friske vand eller måske prøve lykken med en fiskestang, hvis man har lyst til det.

Side jeepsafari
Fra Side kører vi rundt i landskabet omkring Taurusbjergene og starter udflugten med en bådtur på en af de nærliggende floder, hvor der er mulighed for at tage en dukkert, inden der serveres frokost. Derefter kører vi på grusveje gennem naturen og kommer forbi flere små byer, hvor vi oplever det lokale liv og lærer lidt om områdets traditioner og religion.

Så er det blevet tid til, at vi skal begive os tilbage mod hotellerne. Vi kan dog nå et sidste stop, hvor man kan tage nogle flotte panoramabilleder, hvis man holder sig klar med kameraet.

Dette er en tur, som giver dig mulighed for at komme tæt på naturen på en eventyrlig måde i de firehjulstrukne jeeps.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Frokost indgår, vælg mellem kylling og fisk, som serveres
med brød og salat. Drikkevarer kan tilkøbes.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 9.30-16.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Husk at medbringe:
Kamera, behagelige sko, solcreme med høj solfaktor og lidt lommepenge.

Øvrig information:
Personer med en eller anden form for bevægelseshandicap eller rygskade eller er gravide bør ikke følge med på denne udflugt.

Antalya Aquarium (kan bestilles hjemmefra)

Antalya Aquarium (kan bestilles hjemmefra)

Opdag den magiske undervandsverden. Tag med på en rejse til det fascinerende hav. Mad og drikkevarer indgår ikke.

Læs mere Skjul

I akvariet kan man se hundredvis af forskellige slags fisk, som lever et fredfyldt liv blandt farvestrålende koraller. Du får også søheste, ål og hajer at se på tæt hold. Du kan desuden gå gennem verdens længste undervandstunnel på hele 130 meter. Det er som at gå på bunden af et hav med tøj på og se fisk og hajer svømme rundt omkring dig. Medbring kameraet så du kan fange de mindeværdige øjeblikke inde i tunnelen.

På området finder du også Snow World, hvor du kan kaste med snebolde og kælke i et vinterlandskab med rigtig sne og minusgrader. Naturligvis kan man låne jakker og snesko, inden man går ind i Snow World, så man ikke kommer til at fryse.

Her findes desuden et separat terrarium med mange forskellige firben og slanger. Og gå ikke glip af et besøg i 4D-biografen hvor man kan opleve fornemmelsen af at gå rundt på bunden af verdenshavene! Derudover er her mange restauranter at vælge mellem efter besøget i akvariet.

Gå ikke glip af chancen for at besøge Antalya Aquarium, når du bor så tæt på verdens længste undervandstunnel!

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Mad indgår ikke i prisen, men der findes et godt udvalg af caféer og restauranter i området.

Husk at medbringe:
Kamera og lommepenge.

Tid:
Halvdagsudflugt.

Udflugtsledelse:
På egen hånd.

Øvrigt:
Entré til akvariet, Snow World og 4d-biografen indgår. Prisen på udflugten kan variere noget afhængigt af, hvilket rejsemål du bor på.
Udflugten arrangeres i samarbejde med vores lokale agent Astral Tourism.

Offroad i Taurusbjergene / Quad Safari (kan bestilles hjemmefra)

Offroad i Taurusbjergene / Quad Safari (kan bestilles hjemmefra)

På denne udflugt kombinerer vi fart, adrenalinkick og ikke mindst seværdig natur i én og samme pakke. Oplev Taurusbjergenes sværttilgængelige grusveje og natur på en anderledes måde. Der indgår ingen måltider.

Læs mere Skjul

Tag med og kør på firhjulet motorcykel i den rå natur, og oplev omgivelserne på en helt ny måde. Bag styret på en quad oplever du både køreglæde og Taurusbjergene fra en helt ny vinkel. I løbet af udflugten besøger vi steder, som ikke kan nås i en almindelig bil eller med bus. Her er den perfekte udflugt, der kan engagere hele familien. Vores dygtige lokalguider informerer kort om både sikkerhed, kørsel og ikke mindst de højdepunkter, vi passerer undervejs.

Du kan vælge, om du vil køre en quad eller en buggy. Ruterne strækker sig over 20-30 km på veje, stier og offroad i skovene omkring Taurusbjergene. En tempofyldt og indholdsrig tur, som sikkert bliver en mindeværdig oplevelse for dig, der ikke er bange for at få lidt vejstøv og sand på tøjet.

Du skal have kørekort for at kunne køre en quad. Man må gerne sidde to personer på en quad bike.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Indgår ikke. Tag en flaske vand med, man kan ikke købe noget undervejs.

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 10-15.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Husk at medbringe:
Tøj, som kan tåle at blive støvet. Husk endelig kørekortet!

Øvrigt:
Aldersgrænsen for at køre Quad er minimum 8 år. Chaufføren skal være fyldt 18 år og kunne fremvise gyldigt kørekort.

Land of legends -  en magisk verden

Land of legends - en magisk verden

Velkommen til Land of Legends, en af verdens mest fantastiske forlystelsesparker. Her kan hele familien have det sjovt med spændende forlystelser, flotte seværdigheder og vandrutsjebaner, der kildrer i maven. Mad og drikke indgår ikke.

Læs mere Skjul

Land of Legends er en 800.000 m² stor og livlig forlystelsespark, som er delt op i tre forskellige områder. Der er et område med tempofyldte forlystelser og aktiviteter, et vandland med actionspækkede rutsjebaner så som Wave Shock, Typhoon og 73 andre vandrutsjebaner, og sidst, men ikke mindst er der et område med shopping, mad og drikke.

Midt i parkens tempofyldte område ligger Legends-slotter, et symbol for parken, der også tjener som hotel. Om aftenen lyser det 111 meter høje slot op, og dets farvestrålende fontæne er noget ud over det sædvanlige.

Endnu en gang velkommen til en unik oplevelse i Land of Legends.

Mad og drikke:
Der indgår ingen måltider, men der kan købes mad og drikke i parken.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 7-17.30.

Udflugtsledelse:
På egen hånd. Afhentning sker med parkens egne busser.

Husk at medbringe:
Badetøj og håndklæde.