Par bader i havet ved Tenerife

Spørgsmål og svar om sommerferie

Spørgsmålene kan være mange, inden sommerferien skal bestilles. Hvor skal man rejse hen? Skal man vælge All Inclusive? Hvor varmt er der på populære rejsemål? Her giver vi dig et overblik og gør det lettere for dig at planlægge den perfekte sommerferie.

Foto: Spies
Senest opdateret 17/9 2025

Hvor skal man tage hen på sommerferie?

Drømmer du om at finde det perfekte rejsemål til årets sommerferie? Mange søger svaret på spørgsmålet: Hvor er det godt at rejse hen på sommerferie? – og det afhænger helt af, hvem du rejser med, og hvilken ferieform du foretrækker. Her guider vi dig til nogle af de mest populære og anbefalelsesværdige destinationer.

Hvor skal man holde sommerferie i Europa?

Europa bugner af solrige rejsemål, og klassikerne holder stadig. Mallorca lokker med dejlige strande, spændende byliv og hoteller for enhver smag – perfekt til både par og familier. På Kreta og Rhodos får du ægte græsk gæstfrihed og et køkken, der smager af ferie. Og søger du solgaranti og krystalklart vand, er Cypern et sikkert valg med lange, varme somre og masser af oplevelser.

Hvor skal man rejse hen på sommerferie med børn?

Når børnene er med, er det ekstra vigtigt med korte flyvetider, børnevenlige hoteller og trygge rammer. Mallorca er ideel med sin korte rejsetid og mange populære familiehoteller. Ønsker du milde temperaturer året rundt, er både Gran Canaria og Tenerife oplagte valg med masser af aktiviteter for store og små.

Hvor skal man rejse hen på sommerferie som enlig?

At rejse alene giver en særlig frihed – du bestemmer tempoet, og du kan fokusere fuldt ud på det, du har lyst til. Mange vælger rejsemål som Rhodos, Cypern og Gran Canaria, hvor vi tilbyder populære voksenhoteller med alt fra spa og fitness til lækre restauranter og rolig atmosfære – perfekte rammer for afslapning og nye bekendtskaber.

Ønsker du at dele oplevelserne med andre, kan du vælge vores koncept Ferie alene – sammen med andre. Her rejser du i en gruppe med andre solorejsende, og fælles aktiviteter som udflugter og middage gør det let og naturligt at være social – uden at du skal planlægge det hele selv. Det er en ideel måde at møde nye mennesker med fælles interesser.

Er du enlig forælder, har vi også tænkt på dig. Med Ferie alene – med dine børn bor du på et af vores mest populære familiehoteller, Sunwing Family Resorts, sammen med andre enlige forældre og deres børn. Her er der både leg, oplevelser og fællesskab for hele familien, og børnene får hurtigt legekammerater, mens de voksne kan nyde samværet i trygge rammer.

Hvornår kan man bestille sommerferie 2026?

Hos Spies kan du bestille din sommerferie i god tid – allerede i juni, juli og august året før frigiver vi rejserne til næste sommer. Det betyder, at du kan sikre dig dit favoritrejsemål og drømmehotel længe før, pladserne bliver udsolgt.

Fordelene ved at bestille tidligt er mange:

  • Størst udvalg af hoteller og rejsemål
  • Bedre chance for at få plads på de mest populære All Inclusive-hoteller
  • Lavere priser på visse afgange
  • Tidlig planlægning gør det nemmere at få fri fra arbejde og koordinere med skolernes sommerferie

Mange vælger at bestille med det samme, når rejserne frigives, for at være sikre på at få netop den uge og det rejsemål, der passer bedst til familien. Især hvis du rejser i juli, hvor efterspørgslen er størst, kan det virkelig betale sig at være ude i god tid.

Hvornår har man sommerferie?

Skolernes sommerferie begynder sidste lørdag i juni og slutter 6 uger senere - typisk anden uge i august. De specifikke datoer kan varierer fra kommune til kommune.

Hvor skal man rejse hen i juni?

Juni markerer starten på den klassiske sommerferiesæson, og for mange er det den ideelle måned at rejse, fordi vejret er varmt, men stadig mere behageligt end i højsommeren. Spørgsmålet er blot: Hvor skal man rejse hen i juni?

Et af de mest populære rejsemål er Kreta, hvor gennemsnitstemperaturen ligger omkring 24°c. Her får du lange dage med sol, dejlige strande og charmerende landsbyer, hvor du kan nyde det græske køkken. Kreta er oplagt for både familier og par, der gerne vil kombinere afslapning med kulturelle oplevelser.

Drømmer du om smukke kystlinjer og krystalklart vand, er Kroatien et fremragende valg. Med temperaturer på omkring 27°c i juni er vejret perfekt til badeferie, men stadig tilpas til at udforske landets historiske byer som Dubrovnik eller Split. Kroatien byder på en kombination af afslapning og eventyr, der gør det til et oplagt juni-rejsemål.

For dem, der ønsker maksimal varme, er Cypern et sikkert hit. Her når temperaturen op omkring 31°c i juni, og du kan forvente solrige dage fra morgen til aften. Øen er kendt for sine strande, sit middelhavskøkken og sin gæstfrihed – et oplagt rejsemål, hvis du vil være garanteret sommerstemning allerede fra feriens første dag.

Hvor skal man rejse hen i juli?

Juli er højsommer og for mange højdepunktet på året, når ferien skal nydes under sydens sol. Men hvor skal man rejse hen i juli for at få den helt rigtige kombination af sol, varme og oplevelser?

Et oplagt rejsemål er Madeira, hvor temperaturen ligger omkring 23°c. Øen er kendt for sin frodige natur, dramatiske kystlinje og hyggelige landsbyer – perfekt for dig, der gerne vil kombinere sommer med aktiv ferie og smukke vandreture uden det bliver alt for varmt.

Ønsker du klassisk sol- og strandferie, er Mallorca et sikkert hit. Med omkring 30°c i juli byder øen på lange stranddage, pulserende byliv i Palma og familievenlige hoteller langs øens smukke kystområder.

For en mere eksklusiv stemning er Amalfikysten i Italien ideel. Her kan du nyde middelhavssolen i cirka 29°c, mens du udforsker charmerende kystbyer som Sorrento og Positano – en perfekt blanding af kultur, kulinariske oplevelser og romantiske udsigter.

Hvor skal man rejse hen i august?

August er en af årets mest populære rejsesmåneder, hvor mange søger sydpå for at nyde den sidste del af sommeren. Spørgsmålet er derfor: Hvor skal man rejse hen i august?

En klassiker er Gran Canaria, hvor temperaturen ligger omkring 25°c. Her finder du et behageligt klima selv midt på sommeren, hvilket gør øen oplagt for både familier og par. Kombinationen af strande, hyggelige byer og naturoplevelser giver masser af variation.

For dem, der ønsker lidt mere varme, er Rhodos et sikkert valg. Med ca. 29°c i august kan du nyde de smukke strande, den charmerende middelalderby i Rhodos by og masser af græsk gæstfrihed.

Vil du have både sol og kultur, er Tyrkiet et oplagt rejsemål. Med temperaturer omkring 30°c i august får du masser af soltimer, kombineret med historiske seværdigheder, farverige markeder og et køkken fyldt med smagsoplevelser.

Hvor skal man rejse hen på All Inclusive til sommer?

Når ferien skal være så afslappende som muligt, vælger mange en sommerferie med All Inclusive på hotellet. Med All Inclusive slipper du for at bekymre dig om madbudget, restaurantjagt og ekstraudgifter – alt er betalt hjemmefra, så du kan fokusere på at nyde din ferie.

Et af de mest populære valg er Grækenland, hvor øer som Kreta og Rhodos byder på solrige dage, smukke strande og hoteller med buffeter, børneklubber og underholdning for hele familien. Her er det let at kombinere afslapning ved poolen med små udflugter til historiske seværdigheder.

Også Tyrkiet er kendt for sine attraktive All Inclusive-hoteller, hvor du får meget ferie for pengene. Her kan du se frem til store poolområder, vandrutsjebaner for børnene, lækker mad og gæstfri service – ofte tæt på stranden. Perfekt til en sommerferie, hvor komfort og bekvemmelighed er i centrum.