10 grunde til at besøge Kroatien

Jeg havde ganske vist hørt meget godt om Kroatien, inden jeg fik chancen for at besøge landet. Men der var især én ting, jeg ikke kunne få øjnene fra – havet.

Jeg havde hørt om det krystalklare vand, og jeg havde set gudesmukke billeder. Så da jeg til sidst gjorde noget ved sagen og tog afsted på rejse langs den kroatiske kyst, var det vandet, der lokkede mig mest. Og jeg må sige, at jeg ikke blev skuffet. Ikke nok med, at vandet var præcis så indbydende som billederne antydede, jeg fandt yderligere ni gode grunde til at elske Kroatien.
 
 

Kysten

Kroatiens kust

Kroatiens Middelhavskyst strækker sig omtrent 600 kilometer fra Umag i nord til Dubrovnik i syd. Med alle vige og bugter er der 2000 kilometer kystlinje, og hvis man regner de 1244 øer med, er tallet 6000 kilometer. Det er dobbelt så meget kystlinje som Sverige har. Kysten er storslået og dramatisk med mange vige, skrænter og grønklædte klipper, hvis sider går lodret ned i det glasklare vand. Glem ikke at lade kameraet op på forhånd.

Vandet

Kender du til det fænomen at havvandet er så klart, at det ser ud som om, at bådene svæver i luften? Sådan er vandet i Kroatien. Synet skaber en fysisk længsel efter at smide tøjet og hoppe i. Vandet lever heldigvis op til de høje forventninger. I sommerhalvåret er gennemsnitstemperaturen mellem 21 og 26 grader, og udsigten til livet under overfladen er fænomenal.

Kristallklart vatten i Kroatien

Øerne

Øen Hvar

Øen Hvar i Kroatien

Kroatien er bogstavelig talt ”de tusind øers land”, og disse udgør prikken over i’et langs den smukke kyst. Når jeg tilbringer nogle dage på Hvar, en af de større øer, er den ellers så typiske lavendel afblomstret. Men der er masser af andre ting at glæde sig over. Klipperne er smukt grønne, vandet er varmt og mindst lige så klart som på resten af kysten. Og det er nemt at komme med taxibåd til nogle af de mindre, nærliggende øer. Jeg vælger at udforske Jerolim og opdager hurtigt, at øen er populær blandt nudister. Men det gør ingenting, der er nemt at finde sin egen badeklippe til sit rendez-vous med det dejlige badevand.

Byerne

Den første by, jeg besøger, er Dubrovnik. Det er formentlig Kroatiens mest kendte by og et af de mest populære rejsemål i landet. Jeg falder pladask for den. Her går havet, historien og arkitekturen op i en højere enhed. Det er eventyrligt at gå omkring i den gamle bydel. Sankt Johannesfæstningen, Sponzapaladset, Rektorpaladset, Franciskanerklostret, Dominikanerklostret, den to kilometer lange ringmur… Her er omgivelser til mange sæsoner af Game of Thrones (som delvist er indspillet her). Den gamle bykerne er desuden ikke ødelagt af gadehandlere med billige souvenirs. På trods af, at byen er meget velbesøgt, fremstår byen uspoleret. Og det er svært at tro, at der faldt 2000 bomber over byen under krigen i begyndelsen af 1990’erne. Med støtte fra bl.a. EU og UNESCO er byen blevet nænsomt restaureret.

Her er mange caféer, barer og restauranter. Men byen fremtræder nok smukkest, når man tager kabelbanen op i bjergene bag byen, hvorfra man på afstand kan se byens smukke beliggenhed på en pynt i det knaldblå hav. De fleste mennesker, jeg møder er født og opvokset her, og når jeg forstår, hvor de rejser på ferie, forstår de ikke spørgsmålet. Dubrovnik har jo det hele?

I Split er historien lige så nærværende som i Dubrovnik, især i den gamle bydel. Bag strandpromenaden Riva ligger ruinerne af den romerske kejser Diocletianus’ palads. Det er et af de mest velbevarede romerske paladser, og den gamle bydel er ligesom i Dubrovnik meget levende uden at være ødelagt af gadehandel, især takket være sin status som UNESCO-verdensarv. Også her er der blevet indspillet scener til den populære tv-serie Game of Thrones.
 

Kabelbanen i Dubrovnik

Kabelbanen i Dubrovnik

Rejser man til halvøen Istrien med fly, lander man sandsynligvis i Pula, som er regionens største by. Pula er berømt for sit Colosseum-lignende amfiteater, som er verdens sjettestørste og et af de bedst bevarede. Som mange andre steder i Kroatien bliver man blæst bagover af den historiske kulturarv og arkitekturen. Det er ikke usædvanligt, at man indenfor kort afstand kan finde forskellige historiske epoker repræsenteret: romerriget, den venetianske republik, Mussolinis fascistiske Italien og Titos kommunistiske Jugoslavien. Det er en meget fascinerende historietime, man bevæger sig rundt i.

Byerne på øen Hvar er betydeligt mindre. Den største hedder det samme som øen, og her danner havnen et naturligt centrum. Her er luksusyachter og mindre både, og der er mange restauranter og fortovscaféer. Lige ved havnen ligger byens piazza, hvor lokalbefolkningen mødes. Om morgenen er der mange ældre damer, der drikker kaffe, ved ellevetiden vågner kunstnerne, og sådan skifter klientellet i løbet af dagen. Hvis man følger strandpromenaden enten mod øst eller vest fra de hvide husfacader, kommer man i begge retninger til badeklipper og grusstrande. I kvarteret omkring piazzaen er der små, hyggelige gader med barer, restauranter og spændende butikker. Om aftenen øges lydniveauet, og der er ingen mangel på barer, restauranter og diskoteker.

Hvar

Hvar by

Istriens byer er et kapitel for sig. Der er mere end 100 befæstede byer i Istrien, som alle er bygget med forsvarsmure på højdedrag. Mens jeg er i Istrien, besøger jeg tre af disse: den smukke middelalderby Motovun, fæstningsbyen Groznjan (der har en stor italiensk befolkning) og den lille Buzets, der er berømt for sine trøfler. Jeg besøger også den smukke kystby Rovinj, der oprindeligt var en ø, men nu er landfast med fastladnet og udgør en halvø. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at rangordne Istriens byer, men spørgsmålet er, om dette ikke er regionens smukkeste by.

Landets historie

Kroatiens strategiske beliggenhed har givet landet en begivenhedsrig og til tider voldsom historie. Det har utvivlsomt været hårdt for dem, der stod midt i begivenhederne, men det er ganske fascinerende for landets gæster i dag. Her er spor fra de antikke grækere, men frem for alt fra Romerriget som eksempelvis Diocletianus’ palads i Split og amfiteatret i Pula. Efter Romerriget kom byzantinerne, venetianerne, østrigerne, ungarerne, italienerne… Og alle har de bidraget på godt og ondt til Kroatiens historie og kultur. I 1990’erne gik Kroatien fra kommunismens kollaps og borgerkrig til national selvstændighed og relativ stabilitet – alt i løbet af fem år. I dag er Kroatien igen velbesøgt, og man ser ikke mange spor af krigen – den eneste turistdestination, der rigtig blev påvirket var Dubrovnik.

Arkitekturen

Kroatiens arkitektur er lige så interessant som landets historie, og de to ting hænger naturligvis tæt sammen. De forskellige perioder i landets historie kan tydeligt ses i arkitekturen. I Splits gamle bydel er der bygninger fra 200-tallet, 1900-tallet og alt derimellem. I Pula ser jeg eksempler på næsten alle historiske perioder i en og samme bygning – romerske paladser, venetiansk gotik, østrigsk jugendstil, Mussolinis fascistiske arkitektur og modernisme fra Tito-perioden.

Hvar stad

Indbyggerne

Jeg bryder mig ikke om at generalisere, men kroaterne synes at være meget, meget venlige. Alle jeg møder, er meget imødekommende. Da jeg på et tidspunkt rammes af en pludselig byge på en fortovscafé, kommer personalet omgående løbende og deler regnslag ud. Desuden undskylder de for vejret og trækker 10 procent fra regningen. En anden gang, hvor jeg skal købe tandpasta i en mindre butik, spørger damen bag kassen, om jeg ikke hellere vil have det mærke, der kun koster en fjerdedel af det, jeg spurgte om. Det er ikke et sted, hvor man som gæst bliver snydt.

Maden

Den kroatiske mad er meget varieret. Det centraleuropæiske køkken dominerer inde i landet. Fisk og skaldyr er almindeligt ved kysten, og den italienske indflydelse mærkes tydeligt i den nordlige del af landet. Der er restauranter og ”konobas” (tavernaer) overalt, og det lave prisniveau gør, at man får meget for pengene. Rejsens store kulinariske oplevelse får jeg i Istrien, der kaldes Kroatiens svar på Toscana. Om formiddagen deltager jeg i en trøffelsmagning. De hvide trøfler, ”skovens hvide guld”, er meget eftertragtede og kan nå en kilopris på 5000 euro. Trøfler – både i hvid og sort udgave – dukker siden op på flere restaurantbesøg i Istriens indland, der også kaldes ”det grønne Istrien” (”det blå Istrien” er kysten). Jeg er til grappasmagning i Buzets, femretters trøffelfrokost i Motuvun, olivenoliesmagning hos familien Ipsa i Livade, vinsmagning på vingården Stancija Meneghetti… Hvis man sætter pris på bordets glæder, er Istrien et pragtfuldt sted.

Trøffelsmagning i Kroatien

Trøffelsmagning

Game of Thrones

Jeg har ikke selv set tv-serien Game of Thrones, men det har min rejsemakker Toni. Han er fyr og flamme. Jeg får at vide, at ”King’s Landing” er optaget i Dubrovnik og at ”Meereen” og ”Braavos” er optaget i Split. Flere gange under vores rejse misser vi optagelserne med et mulehår. Da vi forlader Dubrovnik hører vi, at filmholdet forventes at ankomme næste dag. Og da vi ankommer til Split er de netop draget derfra.

Istrien

Vil du tage den korteste tur til Middelhavet, havner du i Istrien. Men Istrien er også bølgende, grønne landskaber med vin og oliven, romantiske middelalderbyer og vidunderlige restauranter.

Som Kroatiens svar på Toscana er det et eventyrligt område at rejse rundt i. Skal du kun besøge ét sted, bør det være Rovinj. Og Motovun. Og så bør du heller ikke gå glip af Groznjan. Og naturligvis Pula. Måske skal man bare erkende, at et besøg i Istrien tager lidt tid. Du vil ikke fortryde det, hvis du afsætter ekstra tid.

Istriens symbol er en ged, der er halvt grøn og halvt blå. Det symboliserer det grønne indland og den blå kyst. Det afspejler, at man kan besøge de mest storslåede landskaber med grønne dale og pittoreske småbyer inde i landet, men man har aldrig langt til det krystalklare vand.

Hov, der var det igen. Det pragtfulde vand.

Istrien