Siden april 2019 har Spies tilbudt et omfattende program for klimakompensation. Vi har blandt andet kompenseret for alle drivhusgasser (CO2e) på samtlige flyrejser, al bustransfer samt for indkvarteringen på alle vores egne Travelife-certifierede hoteller – Sunwing Family Resorts, Sunprime Hotels og O.B.C. by Sunwing. Som så meget andet medfører rejser udslip af drivhusgasser, og derfor har vi valgt at klimakompensere for de udslip, som vi i dag ikke har kunnet forhindre.
Siden 2019 har vi kompenseret klimapåvirkningen fra vores aktiviteter med 908.000 ton CO2e-udslip. Volumen svarer til udslippet fra vores virksomhed fra april 2019 til og med regnskabsåret 2021. Vi har blandt andet investeret i vind- og vandkraftværk på Sri Lanka, i Indien og Tyrkiet. Det er certificerede projekter, som opfylder kriterierne for FN’s Clean Development Mechanism (CDM) eller Gold Standard, som er en kvalitetsstandard udviklet af blandt andre WWF. Investeringerne er sket i samarbejde med Natural Capital Partners, NCP, som er verdens førende indenfor udslipsreduktioner.
I dag samarbejder vi med STX Commodities og kompenserer vores CO2e-udslip via et projekt for vedvarende energi i Brasilien. Projektet ”Pampeana and Terra Santa Small Hydropower Plats Project” er også certificeret af CDM.