Cala Bona er et paradis for dig, der ønsker en ferie i fredelige omgivelser. Rejser du med familien, er vores vores dejlige hotel Sunwing Cala Bona Beach et oplagt valg.
Selvom Cala Bona er vokset de seneste år, er byen stadig fredelig og hyggelig. I havnen vugger de farverige fiskerbåde, og langs kajen er der flere gode restauranter med varierede menuer og - ikke mindst - god stemning. Her ligger også en række hyggelige caféer og barer, så der er flere gode grunde til at tage en tur på havnen. Hvis du vil indlede dagen med en frisk løbetur, kan vi anbefale den fine strandpromenade, som strækker sig hele vejen til nabobyen Cala Millor.
Børnevenlige Cala Bona
På Sunwing Cala Bona Beach bor du direkte ved havet og har adgang til to indbydende poolområder. Spies tilbyder lejligheder med plads til op til seks personer, så selv lidt større familier kan se frem til en ferie med alt inden for komfortabel afstand. På Sunwing Cala Bona Beach er der både spa og fine træningsfaciliteter, og er du bidt af golf, kan vi glæde dig med ikke mindre end fem fine golfbaner inden for kort afstand. Naturligvis kan du også bestille All Inclusive eller en anden af vores bekvemme måltidspakker og gøre ferien endnu mere afslappet.
Golf på Mallorca
Cala Bona og Cala Millor er også gode rejsemål for dig, der spiller golf, da du her har nogle af Mallorcas mest attraktive golfbaner inden for rækkevidde. Mod nord ligger f.eks. Canyamel, som er en af øens smukkeste og bedste - men også sværeste - baner, og Capdepera Golf, som er en af vores gæsters absolutte favoritter.
Se mere af Mallorca
Hvis du vil have det optimale ud af din ferie, kan vi anbefale at leje en bil i et par dage. Så kan du rejse rundt på egen hånd og gøre dine egne opdagelser som f.eks. markedet i Inca eller det lille, skramlende tog, som kører fra Sollér ned til Port de Sollér. Gå heller ikke glip af den smukke og lidt mere utæmmede vestkyst, hvor indtrykkene har det med at sætte sig fast i hukommelsen; stemningen på den lille restaurant ved havet, den overvældende stilhed i klostret eller den forførende duft af pinjetræerne på ved op mod Puig Major.
- Sunwing Family Resort
- Lokale restauranter
- Lang strandpromenade
- Hoteller med gratis wi-fi
- Lejebiler til gode priser
- All Inclusive
Costa de los Pinos
Costa de los Pinos er en mindre sandstrand lige nord for Cala Bona. Stranden er populær blandt lokalbefolkningen, da der er betydeligt roligere her end ved den populære Cala Millor-strand.Sol og strand på Mallorca
Alle badestrande i Spanien er offentlige, så du har alle chancer for at finde din egen favoritstrand blandt Mallorcas mange små og store bugter. Ud over strandene på dit rejsemål er der mange andre, som er et besøg værd. Nedenfor følger navnene på nogle populære strande, men spørg gerne os hvis du ønsker yderligere forslag.Es Trenc
En stort set ubebygget strand på sydkysten. Syv kilometer herlig sandstrand med turkisblåt vand nær byen Campos.Cala Deia
Lille stenstrand neden for den hyggelige by Deia. Egner sig godt til snorkling.Cala Sant Vicenc
Tre små bugter med fint sand og fantastisk turkisblåt og krystalklart vand. Lettilgængelige for bilister og med mange faciliteter såsom barer, restauranter og hoteller.Cala Mondragó
Smuk badebugt med både klipper og sand på østkysten i nærheden af Cala d'Or. Egner sig til snorkling.Cala Torta
Den smukkeste af de mange ubebyggede strande i området. Stranden er formet som en vid bue af sand omgivet af sanddyner og tørt landskab. Nær byen Arta.Cala Tuent
En velbevaret hemmelighed ved den stærkt trafikerede Sa Calobra-vej. Storslået udsigt og klart vand. Egner sig godt til snorkling.Flyvetid
Ca. 3 timer.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Mallorca fra marts til oktober.Du kan desuden rejse til Mallorca hele året med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde.
Flyet lander i Palma Lufthavn.
Læs mere om transfer
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du i de fleste tilfælde bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling.
Easy Travel
Når du bor på Sunwing Cala Bona Beach og flyver med Thomas Cook Airlines, indgår Easy TravelDet betyder, at du kan tjekke din bagage ind, før du forlader hotellet. Du må desuden medbringe op til 30 kg bagage, og har du tilkøbt bustransfer mellem lufthavnen og hotellet, bliver du kørt direkte uden stop ved andre hoteller.
Maden i Cala Millor
I Cala Millor findes der et hav af restauranter at vælge mellem. På strandpromenaden og et par kvarterer oppe fra strandpromenaden finder du restauranter med alt fra typisk spansk/mallorcinsk til kinesisk, italiensk, amerikansk og tysk mad. Cala Millor er et af tyskernes favoritrejsemål på Mallorca, og derfor er her især mange restauranter, som henvender sig til dem. Her er både skilte og menukort oversat til tysk og byder på wurst og schnitzel, og det er ikke usædvanligt, at også tjenerne taler tysk.Mad og drikke på Mallorca
Spanierne elsker at spise på restaurant. De spiser meget og gerne sent. Mallorcinerne er dygtige til at lave mad og har adgang til fine råvarer. Foruden de internationale retter på restauranternes menukort er det absolut værd at prøve nogle af øens specialiteter. De spanske spisetider til frokost og middag er ca. kl. 13.30 til 15.30 og kl. 20 til 24, men eftersom hele Mallorca er tilpasset efter turisterne, har de fleste restauranter på turistrejsemålene åbent efter "vores" skandinaviske spisetider. Drikkepenge er ikke inkluderet i prisen, men lægges selv af gæsterne.Tapas
Tapas og Spanien hører uløseligt sammen. Spanierne spiser selv tapas som en forret, men det er let at komponere et helt måltid ved at bestille mange forskellige småretter. Der er masser af forskellige tapasretter at vælge mellem. En god måde at prøvesmage tapas på er ved at bestille un variado. Så får du en lidt større tallerken med lidt af hvert på.Pa amb Oli
En regional udgave af den internationalt kendte bruschetta og en favoritsnack på hele Mallorca. Den består af en skive brød, som gnides med tomat, dryppes med olivenolie og strøs med salt. Der er mange varianter af pålæg at vælge mellem; f.eks. ost, skinke eller en sardin.Sopas mallorquinas
Suppe baseret på grøntsager, kød og brød, som spises med gaffel. Retten står ofte under forretterne på menukortet, men med lidt brød som tilbehør kan den udgøre en let middag.Frit mallorquí
En slags biksemad med bl.a. lever og fennikel - kan af og til være stærkt krydret.Tumbet
Friterede grøntsager med tomatsauce. Nøjagtig hvilke grøntsager, som anvendes i retten, afhænger af tilgangen til råvarer.Caragols
snegle, som koges i egen skal og serveres med hvidløgsmayonnaise.Llom amb Col
En gryderet med svinekød og hvidkål som hovedingredienser. Mættende og dejlig varm. hvis vejret er lidt køligt.Porcella
Grillet pattegris.Sobrasada
Mallorcas berømte pølse, som fremstilles af svinekød. Pølsen er mild men med masser af smag og rød af krydderierne. Den kan serveres grillet eller som pålæg.Ensaimada
En spiralformet bolle, som findes i forskellige størrelser og med forskelligt fyld.Vin
De spanske vine er blandt de fineste i verden. Landets mest kendte vine kommer fra regionerne La Rioja, Navarra og Penedès. Alle regioner fremstiller deres egen vin, således også Mallorca, hvor vinen benævnes Binissalem.Øens vincentrum ligger netop i Binissalem, men rundt omkring på øen findes der flere vinhuse, som gerne åbner dørene for interesserede besøgende. I mange af dem kan du få en rundvisning med prøvesmagning, eller om ikke andet så et besøg i butikken.
Cava
Spansk mousserende vin kaldes cava og kan sagtens konkurrere i smag og især i pris med champagne.Sangria
Hvis man skal pege på en forfriskende drik, som ofte forbindes med Spanien, må det være den populære sangria. Den er baseret på vin, frugt, sukker og en variation af stærkere alkohol. Sangria serveres oftest på karaffel.Spansk kaffe
Kaffe er meget populært i Spanien, og den spanske kaffe er stærk. Ønsker du det, der svarer til den danske kaffe, bør du bestille en café melitta eller café americano. En café solo er en lille kop espresso, og med lidt mælk oveni bliver det til en cortado. En café con leche er en stor kop med stærk kaffe og varm mælk.Nattelivet i Cala Millor
I Cala Millor er der et fint udvalg af musikbarer, pubber og diskoteker. De fleste større hoteller har også egen underholdning af varierende standard.Shopping i Cala Millor
I Cala Millor findes der et stort antal butikker. Her kan du både shoppe i klassiske turistbutikker, som sælger souvenirer, badebolde og lignende, men her er også flere butikker med kendte tøjmærker. De fleste butikker finder du på strandpromenaden og på gaderne i nærheden.Marked i Son Servera og Arta
I nærheden af Cala Bona og Cala Millor ligger Son Servera, hvor der hver fredag afholdes et lokalt marked. Byen Arta ca. 15 km fra Cala Bona er en charmerende by med mange hyggelige små butikker. Her er der markedsdag om tirsdagen.Shopping i Palma
Hvis du vil have Mallorcas bedste shoppingmuligheder, skal du tage til Palma. Intet andet sted på øen er der så meget at vælge mellem som her. Den store shoppinggade hedder Jaime III, og i kvarterne nord for katedralen finder du forretninger med eksklusive mærker som f.eks. Escada. Tag dig god tid og vælg med omhu, når du shopper her, for pengene kan hurtigt slippe op i det fantastiske udvalg!På turistrejsemålene har de fleste butikker åbent fra morgen til aften alle ugens dage. I de større byer og i Palma gælder de officielle åbningstider dog, dvs. hverdage fra kl. 10.00 til 13.30 og fra kl. 16.30 til 20.00, lørdage kun om formiddagen og lukket på søndage. De store varehuse i Palma har derimod åbent hele dagen uden siesta.
Supermarkeder
Bor du på lejlighedshotel, er det en god ide at handle stort ind i starten af ferien i et af de større supermarkeder (supermercado). Her er priserne lavere og udvalget større. De har normalt åbent mandag til lørdag fra kl. 10.00 til 22.00 og søndag frem til kl. 13.00.Shopping på Mallorca
På Mallorca kan man hurtigt købe sig fattig. Spansk design regnes som førende, både når det gælder indretning og tøj. Her på øen finder du bl.a. lædervarer i form af jakker og tasker, keramik og mallorcinske tekstiler med specielle mønstre, Majorica-perler fra Manacor og, ikke at forglemme, sko!Det største udvalg finder du naturligt nok i Palma. Her er alt fra små enkle forretninger til eksklusive boutiques. Besøg det store og elegante varehus El Corte Inglés, hvor du finder det meste, eller C&A, som er et stort varehus med tøj til relativt lave priser.
På turistrejsemålene har de fleste butikker åbent fra morgen til aften alle ugens dage. I de større byer og i Palma gælder de officielle åbningstider dog, dvs. hverdage fra kl. 10 til 13 og kl. 16.30 til 20, lørdage kun om formiddagen og lukket på søndage. De store varehuse i Palma har derimod åbent hele dagen uden siesta.
Marked på Mallorca
De fleste landsbyer og større byer har deres eget marked en eller et par dage om ugen. Her handler de lokale indbyggere, og her kan du finde alt mellem himmel og jord. Frugt, grøntsager, husgeråd, tøj, sko og indimellem også levende dyr!Gode køb på Mallorca
SkoDer er mange skobutikker på Mallorca. Især udvalget af sandaler, klipklapper og andre sommersko til kvinder er stort. Oftest er de også lidt billigere end derhjemme.
Vandreture – Cala Bona og Cala Millor
Mallorca er vandrefolkets mekka. I Calo Millor og Cala Bonas omgivelser er der mulighed for kortere vandreture. I turistinformationen kan du få nærmere information og kort over området. Husk komfortable sko med grove såler, da der kan være meget stejlt visse steder.Vandsport - Cala Millor
Omkring midten af Cala Millor Beach venter forskellige vandsportsaktiviteter som jetski, parasailing og vandski. For de knap så adrenalinhungrende er der mulighed for at leje vandcykler langs stranden.Cykling – Cala Bona
Cala Bona og dens omgivelser egner sig perfekt til cykelture. Mellem byerne kan du tage på afslappende cykelture langs strandpromenaden, men der er også flere fine stier i området. Her er rig mulighed for at leje cykler; spørg på turistinformationen eller på dit hotel om nærmeste cykeludlejning. Du kan som regel også få kort og gode tips til ruter. I perioden februar til maj kommer der horder af professionelle cykelryttere til Cala Bona fra hele Europa for at træne og varme op til cykelsæsonen.Vinsmagning
Mallorcas vine er ikke specielt kendte uden for øen, men de er bestemt værd at smage. Tag tog, bus eller bil til Binissalem, som både er øens vincentrum og betegnelsen for Mallorcas egen vinklassifikation 'Denominación de Origen'. Her kan du smage og købe vine direkte fra producenten. Der er flere vinhuse at vælge mellem; de største er Bodegas José L. Ferrer og Bodegas Oliver. Mallorca hører til de mindre vinområder med en lang historie og flere af de knap så kendte druer som Prensal Blanc, Calet og Moll. Hvis du kører til Binissalem en fredag, kan du også besøge markedet, som afholdes på torvet ved siden af kirken.Paintball
Lige uden for byen Sa Pobla ligger den store paintballbane Paintball Fantasy. Her kan actionlystne feriegæster iklæde sig fuld udrustning og gå i krig med adrenalin i årerne.Bådture
Udflugtsbådene sejler mellem Cala Ratjada og Calas de Mallorca med stop i Canyamel, Cala Bona, Cala Millor, Porto Cristo og Cala Romantica. Reservation kræves.Hamsgrotterne – Porto Cristo
Hamsgrotterne ligger i nærheden af Porto Cristo. Navnet kan oversættes til 'fiskekrogsgrotterne' på grund af de udsædvanlige formationer, som stalaktitterne har skabt. I grotterne er der også en underjordisk sø, 'den venetianske sø', med en dramatisk kombination af lys og farve. Glæd dig til en seværdighed ud over det sædvanlige.Porto Cristo
Porto Cristo er anlagt omkring en naturhavn, som ligger i fantastiske naturskønne omgivelser på Mallorcas nordøstlige kyst.Nationalparken S'Albufera
Et par km øst for Playa de Alcudia i retning mod Ca'n Picafort ligger nationalparken S'Albufera, et paradis for fuglekiggere og naturelskere. Her er picnicområder til dig, der har lyst til at medbringe egen mad, samt et minimuseum, som viser, hvad parken har at tilbyde. Du kan tage bussen hertil fra Ca'n Picafort.Palma
Palma er hovedbyen på en ø, som før i tiden var sit eget kongerige og har rødder tusindvis af år tilbage i tiden. I dag er hovedbyen Palma prydet med farvestrålende avenuer, en smuk katedral, butikker med det nyeste af det nye og meget mere. Har du ikke været i Palma, kan du ikke rigtig sige, at du har været på Mallorca! Katedralen La Seu, shoppingmulighederne på Jaime III og tapasbarerne på Placa Llotja eller i området Santa Catalina er blot nogle af Palmas mange attraktioner. Uanset hvor du befinder dig, vrimler det med synsoplevelser, inspiration og kuriosa.Cabrera
Øgruppen Cabrera er en nationalpark, som ligger ca. en times sejlads fra den lille by Colonia de San Jordi på Mallorcas sydspids. Her kan du vandre på de forskellige vandrestier eller gå op til borgen, hvor du kan nyde udsigten. Her er desuden flere skønne badebugter, så glem ikke badetøjet!Fordele ved at leje gennem os:
• Rabat på Avis' ordinære priser• Ubegrænset kilometerforbrug
• Selvrisikoregulering*
Avis' lejebiler er af meget høj standard og har en gennemsnitsalder på 12 måneder. Lejetiden regnes i hele døgn, hvilket vil sige, at en udlejningsdag er lige med 24 timer.
*Selvrisiko reduceres ved skader på bilen.
Bilgruppe
Reservation af et bestemt bilmærke kan ikke garanteres, men du kan vælge mellem forskellige bilgrupper.Gruppe A er små standardbiler, eksempelvis Ford Ka eller lignende.
Gruppe B er lidt større og bedre, eksempelvis Seat Ibiza eller lignende.
Gruppe C har bedre komfort og større motorkraft, eksempelvis Seat Leon eller lignende.
Tips og gode råd
Vores Spies-guider er her for at gøre din ferie så vellykket, afslappet og inspirerende som muligt! Kom gerne til os, hvis du ønsker tips til interessante seværdigheder og udflugter eller rutebeskrivelser til de mange hemmelige oaser på øen. Vi tilfører gerne din ferie lidt ekstra guldkant med tips til de bedste restauranter, strande og shoppingmuligheder. Selvfølgelig forsøger vi også at besvare alle praktiske spørgsmål, som måtte opstå under din ferie her på øen.Busser
Lokaltrafikken fungerer godt. Busserne kører med korte mellemrum, og langs hovedgaden er der en del stoppesteder. Der kører busser til Porto Cristo, Palma og mange andre byer flere gange om dagen.Ønsker du de seneste opdaterede busplaner, kan du spørge personalet på hotellet, Spies-guiden eller turistkontoret.
Cykel og scooter - Cala Bona
Der er mange udlejningsfirmaer i havneområdet og langs hovedgaden. Af sikkerhedsmæssige årsager beder vi dig være forsigtig, når du lejer en scooter. Kontrollér også, at køretøjet har en god forsikring.Hestevogn - Cala Millor
I Cala Millor kan du nemt finde en kusk, som kan køre dig rundt i byen i hestevogn.Taxi – Cala Bona og Cala Millor
I Cala Millor er der mange taxier, og det er sjældent svært at stoppe en på gaden. I Cala Bona er der lidt længere mellem taxierne, så det er en god idé at bestille dem fra hotellet. Inde i byerne kører taxierne efter taxameter. Hvis kunden ønsker det, skal taxichaufføren kunne fremvise en fast prisliste. Drikkepenge afregnes opad.Bådture – Cala Bona og Cala Millor
Der er dagligt forskellige bådture langs Cala Millor-kysten. Der findes forskellige både, flere med glasbund, som bl.a. går til Cala Ratjada, Porto Cristo og Sa Coma. Ombordstigning og billetsalg foregår ved havnen i Cala Bona samt på kajen i Cala Millor.Sådan kommer du rundt på Mallorca
Busnettet på Mallorca fungerer godt, og i løbet af højsæsonen kører de lokale busser i pendulfart mellem de større turistrejsemål. Vejene på Mallorca er generelt gode, skiltningen er fin, og bortset fra selve Palma er trafikken moderat. Hvis du gerne vil se lidt mere af øen og tage rundt på egen hånd, kan vi anbefale at leje en bil hos et af de større udlejningsfirmaer. Prisen for billeje er ikke særlig høj, specielt hvis du reserverer bilen hjemmefra.Busser
Mallorca har et velfungerende busnet, og i højsæsonen kører der lokalbusser i pendulfart mellem de større turistrejsemål. Lokalbusserne i Palma er blå og hedder EMT. På resten af øen er de røde og gule og hedder TIB. Billet købes direkte i bussen og gælder kun for en enkelt tur. Tænk på, at chaufføren ikke kan veksle store sedler.Køreplanerne varierer, så husk at undersøge hvordan bussen kører. Husk på at busserne som regel ikke kører så ofte på helligdage og i weekenderne som på hverdage. Vi tager forbehold for ændringer i både køreplaner og ruter. For mere information kan du kontakte hotellets reception eller din Spies-guide.
Færger
Der er færgeforbindelse mellem Mallorca og Barcelona og mellem Mallorca og Valencia. I sommermånederne sejler der desuden færger mellem Alcudia og Menorca samt mellem Mallorca og Ibiza. Det er lettest at bestille billetter via internettet eller nede på havnen i Palma hos agenterne. Her finder du også sejltider og priser for de forskellige bådoverfarter.Fly
Der er daglige flyforbindelser til naboøerne Menorca og Ibiza samt til det spanske fastland. Det er også nemt og enkelt at flyve til flere europæiske storbyer.Taxi
Taxi kan bestilles via hotellets reception, men der findes også taxiholdepladser i de fleste områder, hvor de holder og venter på kunder. Du kan selvfølgelig også bare stoppe en taxi direkte på gaden. Normalt kører taxichaufførerne efter taxameter i henhold til fastlagte takster. Skal du ud på en længere tur, så aftal prisen med chaufføren i forvejen. Så slipper du for at betale en pris, som var meget højere end forventet.Tog
Der er tre toglinjer på øen. De udgår allesammen fra Plaza España i Palmas centrum. Den ene toglinje går til Sóller på vestkysten, mens den anden går til Inca midt på øen. Fra Sóller kan du køre med den lille sporvogn ud til Puerto de Sóller. Den tredje toglinje går via Inca til Manacor.Vores service
Fra marts til oktober kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på sms og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer. Gæster på Sunwing Cala Bona Beach har rejsemålsservice i Help Desk døgnet rundt.ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.Pas, visum og dansk fremmedpas
Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Turistskat i Cala Bona
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter:Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0, 80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Kreditkort accepteres i vid udstrækning. I Cala Bona findes der bl.a. hæveautomat ved havnen. I Cala Millor findes der flere hæveautomater på strandpromenaden.Tidsforskel
Ingen.El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.Sprog
I Spanien taler befolkningen først og fremmest spansk, men også catalansk og mallorcinsk i visse områder. I turistområderne taler de fleste, der arbejder i servicebranchen, desuden engelsk.Øvrigt
Vær opmærksom på, at visse hoteller kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.Strande
Stranden i Cala Millor er lavvandet og børnevenlig. Det bløde og finkornede sand er godt at bygge sandslotte med.Maden
Langt de flest restauranter i Cala Millor og Cala Bona har internationale retter, som passer godt til de små. Mange af restauranterne tilbyder desuden specielle børnemenuer med burgere, pasta, kylling og lignende. Der er et begrænset antal højstole på de fleste restauranter.Legepladser
Mange af de store resorthoteller har egen legeplads af varierende standard. Den største og bedste legeplads finder du på Sunwing Cala Bona Beach, som dog kun må benyttes af hotellets gæster.Autosafari i Sa Coma
Populært udflugtsmål for små dyreelskende. Inde på området går elefanter, giraffer, aber m.m. frit omkring. Busforbindelse til parken fra Calle Sol Naixent i Cala Millor.Rejs med børn til Mallorca
Mallorca er et populært rejsemål for børnefamilier, og det er nemt at rejse rundt - også med familiens yngste. Spanierne er meget glade for børn, og det er aldrig et problem at tage børnene med på restauranter og lignende. Tværtimod ender børnene sandsynligvis med at få mere opmærksomhed end dig!Nedenfor følger information om ting, der er værd at gode at vide, samt nogle tips til aktiviteter for hele familien.
Mad
De fleste restauranter har internationale retter på menukortet, som er populære hos de mindste. Mange tilbyder også specielle børnemenuer med burgere, pastaretter, kylling m.m. inkl. drikkevarer og is. Der findes et begrænset antal højstole på de fleste restauranter.Babymad og bleer
Du kan købe babymad i de fleste fødevareforretninger (supermercados) samt på de lokale apoteker. Det billigste er at handle i de forskellige supermarkeder. Sammenlignet med Danmark er udvalget af babymad på glas en hel del mindre. Grødpulver samt de fleste frugtpuréer indeholder ofte sukker. Bleer kan købes overalt, og priserne varierer på samme måde som med babymaden.Barnesæder
Barnesæder kan lejes hos de fleste større biludlejningsfirmaer. Du bør bestille barnesædet samtidig med, at du reserverer bilen.Legepladser
De spanske legepladser minder meget om de danske. De er populære tilholdssteder så bliv ikke overrasket, hvis dit eller dine børn overvinder sprogbarriererne i så høj grad, at du må bære dem derfra.
Spar 150,- på din lejebil
Netop nu får du 150,- i rabat, når du bestiller lejebil via Avis. Rabatten gælder alle bilkategorier og lejeperioder. Du bestiller lejebilen samtidig med, at du bestiller din rejse, eller efterfølgende via Min Side.