Om hotellet
Sunwing Arguineguín Seafront ligger perfekt på øens solrige sydkyst og tilbyder pools for hele familien - alle pools er opvarmet til cirka 25 grader i vinterhalvåret. Alle lejligheder ligger i bekvem afstand til hotellets faciliteter som f.eks. restauranter, Lollo & Bernie-klubben, motionsrum og spaafdeling.
Sunwing Arguineguín Seafront er et moderne familiehotel med lækkert design og veludstyrede lejligheder. Vil du have lidt ekstra luksus, kan du bestille en Royal Family Suite med blandt andet velkomstpakke, badekåber og ekstra gode senge. Rejser du med små børn, kan du vælge en af vores Happy Baby-lejligheder, som er specialindrettet til dig, der rejser med børn under tre år.
Miguel's Kitchen & Grill er vores moderne a la carte-restaurant, der serverer noget for enhver smag - fra burgere og cæsarsalat til lækre, spanske retter. Og endelig er der Sunwings populære shows, hvor vores dygtige musicalartister underholder flere aftener om ugen på den udendørs scene.
Som altid på Sunwing finder du også Mini Market, Lollo & Bernie-klubben, Teen Lounge samt motionsrum og spaafdeling.
Sunwing Arguineguín Seafront ligger cirka 500 meter fra den lille fiskerby Arguineguín, hvor der findes både restauranter og enkelte butikker.
Gratis wi-fi
Wi-fi indgår på alle vores Sunwing Family Resorts. Det betyder, at du kan koble dig op gratis overalt på hotelområdet med din smartphone, tablet eller bærbare. Internetforbindelsen varierer i hastighed.
MySunwing
På hotellets informationssite MySunwing kan du se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram samt finde information om måltidspakker og hotellets øvrige udbud og faciliteter. Hotellet kan af og til uden varsel ændre i programindhold og tider. Aktuelle åbningstider for faciliteter og restauranter meddeles ved ankomsten. Du har også adgang til MySunwing og andre nyttige oplysninger i Spies-appen.
Vores service
Personalet på hotellet står klar til at hjælpe dig med stort og småt i ferien, og som gæst på Sunwing Family Resorts har du adgang til vores service i Help Desk døgnet rundt. I Help Desk kan du få information om hotellets udbud, bestille udflugter og leje bil samt få tips til gode shoppingmuligheder og fine strande. Vi forsøger naturligvis også at finde en løsning, hvis der er praktiske ting, du har brug for hjælp til.
Sunwing på de sociale medier
Følg Sunwing Arguineguín Seafront på Facebook.
Røgfrit hotel
Sunwing Arguineguín Seafront er et røgfrit hotel med undtagelse af et rygeområde, som findes på hotelområdet. Rygeforbuddet gælder også på alle balkoner/terrasser samt e-cigaretter.
Lægeservice
En læge fra en nærliggende klinik kan døgnet rundt tilkaldes og komme til hotellet. Kontakt Help Desk, hvis du har brug for lægehjælp. Lægebesøg både på klinikken og hotellet er mod betaling.
Faciliteter til folk med et bevægelseshandicap
Hotellet har handicapvenlige lejligheder - læs mere under lejlighedstypen Family. Der er desuden ramper på hotelområdet samt trapper og rampe med gelænder i poolen (skrånende bund).
Sæson
Sunwing Arguineguín Seafront er åbent året rundt.
Øvrigt
Resort Service/Help Desk: 24-timers service. Check-in efter kl. 15 på ankomstdagen. Check-out kl. 12 på hjemrejsedagen. I perioden 1/4-30/9 er der check-out kl. 11 på hjemrejsedagen.
Bygget: 1986. Renoveret 2018-2022: Alle lejligheder er blevet renoveret i forskellige etaper.
252 lejligheder. Etager: 8.
Elevator: Ja.
Aircondition: Ja.
Parkering: Offentlig parkeringsplads. Begrænset antal pladser.
Hæveautomat: Findes på hotellet.
Møntvask: Mod betaling.
Dyr på hotellet: Selskabshunde er ikke tilladt på hotellet. Kun førerhunde og servicehunde accepteres på visse dele af hotellet.
Hotelmanager
David Callow
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,15 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet. Gælder ikke hotel Cordial Santa Águeda & Perchel Beach Club, som tilhører San Bartolome de Tirajana kommune.
Hotellets officielle klassificering er 3.




















































































