Om hotellet
På Sunwing Kallithea Beach bor du tæt på alt - og det er bare en af grundene til, at vores gæster kommer tilbage år efter år. Her, på Rhodos' nordøstlige kyst, får hele familien en afslappende ferie i naturskønne omgivelser og med ægte græsk stemning.
Sunwing Kallithea Beach har to poolområder - det ene ved hovedbygningen Athena og det andet ved lejlighedsbygningen Helios. Her findes babypools, som kun er 30 cm på det dybeste sted, og børn, der kan svømme, kaster sig gerne ud i den store eventyrpool med bugter og en skrånende bund. Der er desuden vandrutsjebaner på begge poolområder.
Hvis du rigtig vil forkæle dig selv og familien, kan du bestille en af vores Royal Suiter med ekstra høj komfort - nogle har også direkte pooladgang. Rejser du med mindre børn, anbefaler vi, at du bestiller en Happy Baby-lejlighed indrettet med ekstra udstyr til de allermindste. Du kan læse mere om alle hotellets lejlighedstyper under fanebladet "Sådan bor du".
Fino Restaurant & Grill og baren er hotellets midtpunkt, hvor du kan sidde udendørs i den lune aften og se vores shows. Familierestauranten Costa's Kitchen ligger mere roligt ud til stranden og byder på flot udsigt over havet. Hotelområdet er grønt og skyggefuldt med små stier ned til stranden, hvor du kan nyde en dukkert i det krystalklare vand.
Sunwing Kallithea Beach er beliggende i rolige omgivelser lige ud til havet. Du finder et stort udbud af restauranter, butikker og forlystelsesliv i Rhodos by, som ligger ca. 4 km fra hotellet.
Gratis wi-fi
Wi-fi indgår på alle vores Sunwing Family Resorts. Det betyder, at du kan koble dig op gratis overalt på hotelområdet med din smartphone, tablet eller bærbare. Internetforbindelsen varierer i hastighed.
MySunwing
På hotellets informationssite MySunwing kan du se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram samt finde information om måltidspakker og hotellets øvrige udbud og faciliteter. Hotellet kan af og til uden varsel ændre i programindhold og tider. Aktuelle åbningstider for faciliteter og restauranter meddeles ved ankomsten. Du har også adgang til MySunwing og andre nyttige oplysninger i Spies-appen.
Vores service
Personalet på hotellet står klar til at hjælpe dig med stort og småt i ferien, og som gæst på Sunwing Family Resorts har du adgang til vores service i Help Desk døgnet rundt. I Help Desk kan du få information om hotellets udbud, bestille udflugter og leje bil samt få tips til gode shoppingmuligheder og fine strande. Vi forsøger naturligvis også at finde en løsning, hvis der er praktiske ting, du har brug for hjælp til.
Sunwing på de sociale medier
Følg Sunwing Kallithea Beach på Facebook og Instagram.
Røgfrit på Sunwing
Sunwing Kallithea Beach er et røgfrit hotel med undtagelse af et antal rygeområder, som findes på hotelområdet. Rygeforbuddet gælder også på alle balkoner/terrasser samt e-cigaretter.
Lægeservice
Der er en læge (mod betaling) på hotellet mindst fem dage om ugen. De aktuelle tider oplyses i Help Desk. Tidsbestilling er ikke nødvendig. Skulle du få brug for en læge uden for åbningstid, tilkalder Help Desk gerne lægehjælp.
Faciliteter til folk med et bevægelseshandicap
Hotellet har handicapvenlige lejligheder - læs mere under lejlighedstypen Family. Fra hotellet er der ramper til stranden.
Sæson
Hotellet er åbent fra april til starten af november. Om foråret og efteråret kan der være træningsgrupper på hotellet. Læs mere om, hvordan du bestiller din egen træningsrejse her.
Øvrigt
Resortservice/Help Desk: 24-timers service. Check-in efter kl. 15 på ankomstdagen. Check-out kl. 12 på hjemrejsedagen.
Byggeår og renoveringer: Læs mere under Sådan bor du - hotelbygninger
534 lejligheder. Elevator: I Athena og i visse dele af Helios.
Aircondition: Ja.
Hæveautomat: Ved hotellets Mini Market.
Parkering: Offentlig parkering ved hotellet. Begrænset antal pladser.
Møntvask: Mod betaling.
Du kan læse mere om hver enkelt hotelbygning, og hvornår lejlighedstyperne blev bygget og renoveret, under fanebladet Sådan bor du - Hotelbygninger.
Hotelmanager
Themis Kriara
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.








































































































