Man dyker i havet

Ofte stillede spørgsmål om forårsferier

Når vinteren slipper sit tag og dagene bliver længere, vågner lysten til at rejse væk. En forårsferie er perfekt for dig, der vil lade op efter vinteren og opleve nye steder før sommerens høje temperaturer og priser sætter ind. Her har vi samlet almindelige spørgsmål og svar om forårsrejser– fra weekendtips til påskerejser og budgetvenlige alternativer.

Foto: Spies
Senest opdateret: 18/10 2025

Hvor skal man rejse hen til foråret?

Foråret er et glimrende tidspunkt at rejse på – klimaet er mildt, mange rejsemål er mindre overfyldte, og der er ofte mange pris­gode alternativer.

Populære rejsemål i foråret omfatter:

  • Mallorca – passer lige så godt til afslapning som til oplevelser. Her er desuden behageligt varmt allerede i april.
  • Tyrkiet – for eksempel Alanya og Side tilbyder prisvenlige hoteller, ofte med All Inclusive.
  • Grækenland – på øer som Kreta og Rhodos starter sæsonen i april/maj med blomstrende natur og milde temperaturer.
  • Cypern – et godt alternativ, hvis du tidligt på året vil have sol og strand.

På en forårsferie med Spies kan du vælge mellem charterrejser og pakkerejser med rutefly medfleksible afrejsedatoer og hoteller både for familier og voksne, der rejser uden børn.

Hvor er der varmt i marts?

Marts er et perfekt tidspunkt at rejse mod varmen – før højsæsonen begynder, og mens priserne stadig er fordelagtige. Her får du sol, bad og skønne temperaturer, når vinteren stadig hænger ved derhjemme.
I marts er der behageligt og varmt i:

  • Egypten – solgaranti, ca. 24°c og krystalklart vand ved Rødehavet. Perfekt til både dykning, snorkling og afslapning ved stranden.
  • De Kanariske Øer – behagelige temperaturer året rundt. I marts kan du nyde ca. 22°c, vandreture i vulkansk natur og hyggelige aftener på udeserveringer.
  • Vietnam – eksotisk og varmt med ca. 32°c i syd. Kombinér strandliv i Phu Quoc med kulturoplevelser i Ho Chi Minh City eller Hanoi.

Hvor er der varmt i april?

April er en af årets bedste måneder at rejse mod solen – dagene bliver længere, priserne er stadig lavere end i højsæsonen, og mange rejsemål byder allerede på sommerlige temperaturer.
Populære rejsemål med sol og varme i april:

  • Kap Verde – stabilt klima med omkring 22°c, sol fra morgen til aften og en afslappet østemning. Perfekt til både badeferie og vandreture i det særprægede vulkanske landskab.
  • Thailand – tropisk varme og ca. 29°c. I april kan du nyde gyldne strande, streetfood og farverige festivaler som Songkran, Thailands traditionelle nytår.

Hvor er der varmt i maj?

Maj markerer starten på sommeren i Sydeuropa – med lune dage, solrige aftener og en natur, der står i fuldt flor. Det er den perfekte måned til at rejse, inden varmen og turismen topper.
Populære rejsemål med sol og behagelige temperaturer i maj:

  • Rhodos – solrigt middelhavsklima med omkring 22°c, charmerende gamle byer og gyldne strande.
  • Mallorca – solrigt og livligt med ca. 22°c, hyggelige strande og caféstemning i Palma.
  • Cypern – varmt og badevenligt allerede fra tidligt i maj, med op mod 27°c og klart middelhavsvand.

Hvor i Europa skal man tage hen om foråret?

Europa er fuld af rejsemål, der blomstrer på foråret – både billedligt og bogstaveligt. Mange byer tilbyder et perfekt klima til sightseeing, udeliv og kulturoplevelser. Samtidig er det stadig lavsæson mange steder, hvilket gør det lettere at nyde byerne i ro og mag.

Leder du efter en kortere rejse i foråret? Så er en forlænget weekend et fremragende valg. Vi tilbyder pakkerejser med direkte fly og nøje udvalgte hoteller til flere populære storbyer.

Her er nogle favoritter for både weekend og længere forårsrejser i Europa:

  • Barcelona – kombinerer strand, bypuls og tapasbarer på en perfekt måde.
  • Rom – klassisk storbyferie med historie på hvert gadehjørne og et perfekt forårsklima.
  • Paris - blomstrende parker, udeserveringer og romantisk stemning.
  • Lissabon – solgaranti og charme med god mad, brostensbelagte gader og smukke udsigtspunkter.
  • Amsterdam – særligt smuk om foråret, når tulipanerne står i fuld flor.
  • Budapest og Prag – prisvnelige alternativer med både kultur, spa og storslået arkitektur.

Uanset om du vil af sted en lang weekend eller blive lidt længere, har vi fleksible rejser for forskellige smag og budget.

Hvordan og hvor finder man billige rejser om foråret?

For at finde gode priser gælder det ofte at være fleksibel med datoer og helst rejse uden for skoleferier og helligdage.

Sådan finder du nemmest vores billigste alternativer:

Hvor er det billigst at rejse om foråret?

Flere rejsemål har generelt lavere prisniveau om foråret – særligt før højsæsonen går i gang. Nogle eksempler:

  • Tyrkiet – meget for pengene, både på hotel og aktiviteter.
  • Mallorca – ofte gode priser tidligt på sæsonen.
  • Kreta – prisvenlig og naturskøn, især i april.
  • Cypern lang sæson og mange alternativer i forskellige prisklasser.

Hvor skal man rejse hen over påsken?

Påsken er et populært tidspunkt at rejse bort – både takket være de mange helligdage og fordi mange rejsemål tilbyder lune forårstemperaturer.

Gode valg til din påskerejse:

  • De Kanariske Øer – med solgaranti og behageligt klima.
  • Mallorca – til påske er højsæsonen endnu ikke gået i gang, men her er lunt og dejligt.
  • Cypern – varmt og solrigt allerede i april.
  • Storbyferier – f.eks. Barcelona, Paris eller Rom til en forlænget weekend.