Se hoteller (1)

Rejser til Koh Ngai

Koh Ngai bliver ofte beskrevet som en paradisø. Det er det rigtige sted for dig, hvis du ønsker fred og ro i smukke omgivelser.

Syd for Koh Lanta ligger den lille, bjergrige ø Koh Ngai. Øen er et paradis for dig, der vil have en ferie med masser af fred og ro. Stemningen er afslappet, og nogle feriegæster bliver så betaget af øens særlige atmosfære, at de bliver i månedsvis. Koh Ngai er virkelig idyllisk. Her der ingen trafik og kun få hoteller, og det nærmeste man kommer til støj, er de lyde, som kommer fra junglen. De fineste sandstrande finder du på den østlige side, og her kan man nemt tilbringe hele dagen, uden at skulle bruge de store kræftanstrengelser. Sandet er kridhvidt, og vandet er helt klart. Det er også på den østlige side, at Spies har sine hoteller. Her er udvalget af mad mest enkelt thaimad samt seafood. Lækkert, veltilberedt og og billigt.

Den vilde vestkyst

Vestkysten på Koh Ngai er lidt mere uspoleret med en blanding af jungle, klippe- og sandstrande. Og det samme er aktiviteterne. Her kan du vandre i junglen og se på legesyge aber og fugle i alle farver, eller du kan vælge at svømme, slappe af, snorkle og dykke. Dykkervandet omkring Koh Ngai er helt i top, så her får du masser af spændende oplevelser med hjem.

Udflugtstips

Vil du opleve mere end Koh Ngai på din ferie til Thailand, kan du tage på udflugter til de nærliggende øer. Et oplagt udflugtsmål er Smaragdgrotten, et naturfænomen på Koh Muk. En lokalguide fører dig gennem det mørke, varme vand til en pittoresk lagune.

Afslapning i sandet

Spies' hotel, Fantasy Resort, er et turistklassehotel med hyggelige bungalows lige på stranden. Her bor du i frodige omgivelser bare få skridt fra en forfriskende dukkert i Andamanhavet.

Skræddersy din rejse til Koh Ngai

Med Spies har du mulighed for at rejse med rutefly. Det betyder, at du rejser når det passer dig, og er væk så længe du vil - året rundt. Du kan også kombinere Koh Ngai med andre rejsemål, hvis du vil se og opleve endnu mere på din rejse til Thailand.

Tips og nyttig info
  • Hoteller på stranden
  • Kombinér rejsemål
  • Valgfri rejselængde
  • Rejser året rundt
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Koh Ngai

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Skriv bedømmelse
Vejr og klima
  • januar
31°23°
9
Solskinstimer pr. dag
26°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • februar
32°23°
8
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • marts
33°24°
7
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • april
33°25°
7
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
  • maj
31°25°
7
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
9
Regnfri dage
  • juni
31°25°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
10
Regnfri dage
  • juli
31°25°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
11
Regnfri dage
  • august
31°24°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
11
Regnfri dage
  • september
30°24°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
7
Regnfri dage
  • oktober
31°24°
5
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
9
Regnfri dage
  • november
31°24°
7
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
13
Regnfri dage
  • december
31°24°
9
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
21
Regnfri dage
Strand
På Koh Ngai er der lange, børnevenlige strande med kridhvidt sand og helt klart vand. De fineste sandstrande ligger på den østlige side af øen. Forskellen mellem høj- og lavvande er stor.De thailandske myndigheder har fjernet alle former for ulovlig kommerciel virksomhed fra strandene som for eksempel caféer og udlejning af liggestole. På enkelte steder er der forbud mod at bade.
Fly og transfer

Flyvetid

Til Phuket: 12-13 timer. Til Krabi: 12-14 timer.

Afrejse

Du kan rejse til Koh Ngai hele året med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde.

Flyet lander i Krabi Lufthavn.
Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer her.

Køretiden fra Krabi Lufthavn til Pak Meng Pier er ca. 2 timer og 30 minutter (ca. 140 km). Herfra skal du med båd til Koh Ngai (ca. 45 minutter). Ventetid på havnen må påregnes.
Mad, drikke og natteliv
På Koh Ngai er der et par restauranter på hotellerne. Udvalget af restauranter udenfor hotellerne er meget begrænset. Menukortet består mest af enkel thaimad og seafood. Det er normal skik, at man giver 10 % i drikkepenge.

Mad og drikke i Thailand

Det thailandske køkken, i hvert fald langs landets kyster, er i stor udstrækning baseret på friske råvarer og altid med ris eller nudler. De fleste menukort virker ved første blik utrolig lange, men man opdager snart, at det drejer sig om variationer over forholdsvis få temaer. Det, som vi nok ville kalde wok, altså lynstegte ingredienser, serveres ofte med eller uden ris og nudler, separat eller som en del af en ret.
Pad thai er et af mange navne på dette, og netop pad thai består af nudler, tofu, æg, grøntsager og andre lækkerier og serveres ofte med hakkede jordnødder.

Rice and Curry

Et andet hovedtema er rice and curry, en slags thailandsk
fastfood, eftersom man får en tallerken med ris og derefter
selv lægger "curries" på fra skåle, som står fremme. Der er
lige så mange varianter, som der er kokke. Til forskel fra
stegte ris eller nudler kan curries være fyldt med chili og
andre stærke krydderier, så det er ikke noget for en
nybegynder.

Fried rice

Fried rice findes i et utal af varianter; med rejer, kylling eller
oksekød eller vegetarisk, eller hvad man nu har til rådighed.
En slags asiatisk biksemad med andre ord. Fås overalt og er
en af de sikreste retter, man kan vælge, hvis man vil undgå
dårlig mave, eftersom den altid serveres frisktilberedt.

Salat

Salater er det tredje hovedtema. De minder som regel
meget lidt om vores lidt kedelige. grønne salater og
indeholder ofte kylling, rejer, blæksprutte eller andet kød,
og en salat med ris er ofte nok til en frokost. En advarsel:
thailandske salater er stærke. Her kan kokkene udleve
deres begejstring for chili, og en salat kan være overstrøet
med hakkede røde og grønne chilier. Vær forsigtig og bestil hvide ris til din salat. Vand hjælper ikke.

Suppe

Man bør også nævne suppe, når man taler om thailandsk
mad. De er enten klare eller tykke. De sidste er ofte baseret
på kokos, hvilket giver dem en lidt sød smag. En suppe er en
naturlig del af et thailandsk måltid som en supplerende
smag og konsistens.

Drikkevarer

Foruden Singha og Chang kan man også støde
på de kendte europæiske øltyper såsom Heineken og
Carlsberg. Frugtjuicerne bør man ikke gå glip af. De findes
dels som juice og dels som shakes, som er en læskende
blanding mellem is og juice. De fremstilles generelt af vand
på flaske og is og er både sikre og forfriskende. Hvis man
ikke siger, at man kun vil have lidt sukker i, kan de blive ret
søde. En anden populær drik er den såkaldte
Mekongwhisky. Der er mange, der blander den med cola.

Frugt

Mango, papaja, mangosteen, rambutan, litchi, ananas,
banan og mange flere. Listen er lang, og man kan desværre
ikke nå at smage dem alle. Den nemmeste måde at lære de
mest almindelige at kende på er at bestille en frugttallerken
på en restaurant. Så får man ananas og banan og måske
vandmelon eller papaja. De øvrige frugter støder man på i
frugtboder eller hos gadesælgere og strandsælgere, når der
er sæson for de forskellige frugter. Hvis du er usikker på,
hvordan de skal spises, kan du spørge sælgeren.
Friskskrællet frugt er altid sikkert, hvis du er bange for at få
dårlig mave, og desuden er det en god og velsmagende
måde at holde styr på væskebalancen på. Natmarkederne i
Krabi er et udmærket sted at lære de thailandske frugter at
kende. Både priserne og udvalget er fantastisk.
Koh Ngai tilbyder intet natteliv. Her er kun et mindre antal restauranter og nogle få barer.
Shopping
Langs stranden ligger der små butikker, hvor du kan købe badetøj, saronger, solbriller m.m. Men rigtig shopping findes ikke.

Shopping i Thailand

Thailand er landet for dig, der synes om at shoppe. Her finder du alt mellem himmel og jord lige til at fylde i kufferten. Udvalget er enormt, og priserne er lave! De fleste butikker accepterer kreditkort såsom Visa og MasterCard. Varehusene har altid haft faste priser, og flere og flere butikker indfører det. På markeder og i mange små butikker skal man stadig prutte sig til en pris, som begge
parter kan være tilfredse med. Vær ikke bange for at starte med at prutte prisen ned til det halve.

Ting, som er værd at købe med hjem

Skræddersyet tøj, briller og kontaktlinser, ædelstene, guld, sølv, perler, træskulpturer, batiktøj og tasker.
Aktiviteter og seværdigheder
Vestkysten på Koh Ngai er lidt mere uspoleret med en blanding af jungle, klippe- og sandstrande. Og det samme er aktiviteterne. Her kan du vandre i junglen og se på legesyge aber og fugle i alle farver, eller du kan vælge at svømme, slappe af, snorkle og dykke. Dykkervandet omkring Koh Ngai er helt i top.
Vil du opleve mere af Thailand, kan du tage på bådtur til de nærliggende øer. Et oplagt udflugtsmål er Smaragdgrotten, et naturfænomen på Koh Mook. En lokalguide fører dig gennem det mørke, varme vand til en pittoresk lagune.

Thaimassage

Thaimassage kan være et interessant indslag på din ferie til Thailand. Med hjælp fra hænder, knæ og albuer fjerner man spændinger i muskler med pressebevægelser. Det kan godt føles noget hårdhændet, men de spørger ind til, om du synes det er tilpas. Hvis ikke, kan du blot bede dem om ikke at trykke så hårdt.
Fakta

Vores service

Opholdet på Koh Ngai er på egen hånd.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Valuta og kreditkort

Thailandske baht (THB). På rejsemålet accepteres Eurocard, MasterCard og VISA.

Tidsforskel

Dansk tid +6 timer (sommertid +5 timer).

El

220 V.

Sprog

Thailandsk. Mange af de, der arbejder i turistindustrien, taler dog i en vis udstrækning engelsk.

Ekstra opredninger

Hvis I er tre personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed i Thailand, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (to små dobbeltsenge grandlit, en eller to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize) samt have fælles madras og sengetøj. Er I fire personer, kommer I til at dele to små dobbeltsenge grandlit, to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize.

Øvrigt

Vær opmærksom på, at visse hoteller kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.
Find din rejse til Koh Ngai