Logo til Spies
Sommerens guide til de små græske øer med Spies
Inspiration

Sommerens guide til de små græske øer

Grækenland byder på blåt hav og massevis af idylliske badebugter. Med så mange dejlige rejsemål er det ikke altid nemt at beslutte sig. Vi hjælper dig med at finde den perfekte ø til din ferie!

Strandparadiset Skiathos

Med blåt hav og mere end 60 strande, er det ikke mærkeligt, at mange har tabt hjertet til den lille ø Skiathos i øgruppen Sporaderne. En af dem er Ann-Renée Degnes, som har tilbragt mange ferier på den dejlige ø.

– En af de bedste ting ved Skiathos er de fine strande. For at se så meget som muligt, er det en god idé at leje en båd, med eller uden skipper. Tag en tur til stenstranden Lalaria og fortsæt til Kasto, hvor du kan se ruiner fra den gamle hovedstad. Spis frokost på den lille taverna, som ligger der – det er en skøn oplevelse, siger Ann-Renée.

Hvis du vil have mere luksus, anbefaler Ann-Renée et besøg på den eksklusive beach club Mystique. Du kommer nemt derhen med bus, og her kan du tilbringe dagen på en dejlig loungeseng, mens du lader dig opvarte.

Skiathos by er øens bankende hjerte, hvor de fleste seværdigheder befinder sig. Byen tiltrækker både par og familier på ferie, men også unge, der er til fest og farver.

– Der er massevis af pragtfulde restauranter og barer at vælge imellem. Stentrapperne med udsigt over den gamle havn er et godt sted at sidde om aftenen, siger Ann-Renée.

Læs hele Ann-Renées guide til Skiathos og få hendes bedste tips

Spis godt i ferien

Gyros er et must i Grækenland. Den består af grillet svinekød i tynde strimler og serveres i pitabrød med tomat, løg, tzatziki og pommes frites. Den er nem at tage med, og du finder den næsten overalt.

Græsk meze er Grækenlands svar på tapas og den perfekte frokost. Bestil småretter som græsk salat, tzatziki, brød, saganaki (stegt ost) og agurkesalat - sammen med noget koldt i glasset.

Skiathos by er fuld af liv om sommeren, og her er mange dejlige restauranter og barer ved den gamle havn.

Skiathos by er fuld af liv om sommeren, og her er mange dejlige restauranter og barer ved den gamle havn.

Skopelos – kunstnernes ø

En times bådrejse fra Skiathos ligger Skopelos. Den lille ø er grøn og frodig med krystaklare badevige. I Skopelos by klatrer de hvidkalkede huse nærmest fra havnen og op langs bjergsiderne, og der er en fantastisk udsigt over havet.

Mange kunstnere har bosat sig her på grund af de smukke omgivelser og sælger deres værker i egne butikker. Dette skaber også en særlig stemning i byen, hvilket kan mærkes på de hyggelige barer, restauranter og tavernaer.

Fun fact: Måske genkender du landskabet på Skopelos? Hvis du har set Mamma Mia-filmen fra 2008 med Meryl Streep og Amanda Seyfried, har du helt sikkert set det før. Store dele af filmen blev optaget her, blandt andet det berømte bryllup på toppen af ​​det stejle bjerg.

Tip! Vil du leve som Mamma-Mia-skuespillerne? Så skal du bestille et ophold på Skopelos Village. Det er hotellet, som de boede på under filmoptagelserne.

Mange av scenene i Mamma Mia-filmen fra 2008 ble spilt inn på Skopelos. Vil du bo som skuespillerne gjorde, kan du ta inn på hotellet Skopelos Village.

Mange af scenerne i Mamma Mia-filmen fra 2008 blev indspillet på Skopelos. Vil du bo som skuespillerne gjorde, vælger du hotellet Skopelos Village.

Symi – Rhodos' ukendte nabo

Rhodos er en velkendt ferieklassiker, men tæt på ligger en lille ø, som stadig er ukendt for mange. Begrebet "græske perler" er efterhånden godt brugt, men hvad kan man ellers kalde lille, charmerende Symi?

Her kan du gå en tur langs de små grusveje og bjergskråninger i bjerglandskabet og undervejs vil du opdage smukke klostre, små kapeller og uforstyrrede klippebugter med krystalklart vand. Går du ind over øen, kan du opleve det autentiske landsbyliv i den charmerende lille by, Yialos. På trods af at der kun bor et par tusinde mennesker på øen, har de flere rigtig gode restauranter med god mad og service.

Tip! En uges ferie på Symi kan fint kombineres med en uge på den travle og livlige hovedø, Rhodos.

Symi

Kalymnos – yoga og eventyr i bjergene

Kalymnos er en af Grækenlands dejligste ferieøer, både til afslapning og mere aktiv ferie. Den lille ø ligger sydøst i Det Ægæiske Hav, i nærheden af Kos.

– Kalymnos er populært blandt klatrere fra hele Europa, der kommer her for at udfordre sig selv i bjergene. Hvis du er nysgerrig, kan du tage et klatrekursus. For mig, der ikke er så dristig, passer yoga bedre, siger Ann-Renée Degnes.

– Hvis du er interesseret i yoga, skal du ikke snyde dig selv for sunset yoga med fantastisk udsigt over naboøen Telendos, det er en helt enestående oplevelse, siger hun.

Og apropos Telendos – den lille vulkanske klippeø ligger kun fem minutter med båd fra Kalymnos og er også værd at opleve. Her er der ingen biler eller asfalterede veje. Perfekt for dig, der vil bo i den mere uberørte del af det græske ørige.

AKTIV FERIE: På Kalymnos kan du prøve mange forskellige aktiviteter som at klatre i bjergene, dyrke yoga eller nyde smukke vandreture.

AKTIV FERIE: På Kalymnos kan du prøve mange forskellige aktiviteter som at klatre i bjergene, dyrke yoga eller nyde smukke vandreture.

Lefkas – spektakulært strandlandskab

– Familieferie på Lefkas er helt fantastisk! Maden er herlig, menneskene er hyggelige og stemningen er afslappende, og samtidig findes der mange aktiviteter for store og små, fortæller Åse Næss Frengstad, som rejste hertil på ferie med mand, sønnerne Brage og Gard og datteren Elise for nogle år siden.

– Vi hyggede os rigtig meget på hotellet Porto Galini udenfor byen Nidri. Hotellet var fantastisk med dygtigt personale, god beliggenhed og smuk udsigt. Børnene var især begejstrede for poolområdet og vandsportsaktiviteterne på stranden nedenfor, siger hun.

Familien på fem lejede en bil og kørte rundt på øen, hvilket ifølge Åse er et must, når man er på Lefkas. Hun anbefaler at køre mod vest til den smukke Porto Katsiki-strand.

– På vejen kan du stoppe til frokost på en hyggelig taverna i bjergene. Den fine køretur i det smukke landskab er næsten alene turen værd, fortæller Åse.

Hun anbefaler også en middag i fiskelandsbyen Vassiliki på den sydlige del af øen, hvor der er mange tavernaer at vælge imellem. Vassiliki er kendt som et paradis for surfere og er et sjovt sted at observere aktiviteten ude på vandet.

Udflugtstip: Feriens højdepunkt for både voksne og børn var bådtur med M/S Christina. Afgang fra Nidris havn tidligt om morgenen. På turen er der flere svømmestop med mulighed for snorkling - og vandet, strandene og omgivelserne er ubeskrivelige.

Landskabet på Lefkas er vildt og dramatisk – perfekt for dig som vil opleve noget ud over det sædvanlige.

Landskabet på Lefkas er vildt og dramatisk – perfekt for dig, der vil opleve noget ud over det sædvanlige.

Postkortsmukke Santorini

Ah, Santorini! Den spektakulære ø med dramatisk natur, lavastrande og hvidkalkede huse er et af de mest fotograferede steder i hele Grækenland. Kender du billederne med hvidkalkede huse, blå kupler og spektakulær havudsigt? De er næsten altid fra Santorini. Og Santorini er mindst lige så smuk i virkeligheden. Øen har også et meget livligt lokalliv, førsteklasses restauranter, dejlige strande, gode indkøbsmuligheder og hoteller for enhver smag.

Santorini er en del af Kykladerne i den helt sydlige del af Det Ægæiske Hav, og du kan enten bo i den livlige hovedstad Thira, noget mere stille Imerovigli, charmerende og eksklusiv Oia beliggende højt over havet på den nordlige spids af øen eller badebyen Kamari på østkysten.

Tip! Når du rejser med Spies til Santorini, flyver du med rutefly, og det betyder, at du selv vælger, hvor mange dage du ønsker, at ferien skal vare. Det er dit valg!

POSTKORTMOTIV: Santorini er et av verdens vakreste steder. Her kan du oppleve alt fra vinsmaking til fotturer i et helt unikt landskap.

POSTKORTMOTIV: Santorini er et af verdens smukkeste steder. Her kan du opleve alt fra vinsmagning til vandreture i et helt unikt landskab.

Parga – charmerende byliv

Parga er det mest charmerende rejsemål, jeg nogensinde har oplevet. Grækerne bor her hele året, og du kommer tæt på de lokale, som byder dig velkommen med åbne arme, siger Kaja Olafsen, som både har arbejdet og holdt ferie i den lille by i det nordvestlige Grækenland.

– Den græske idyl forbindes ofte med landets mange øer, så jeg var på forhånd skeptisk, fordi Parga ligger på fastlandet. Men i samme øjeblik, jeg ankom til den smukke by, forduftede al tvivl. Byen føles intim og hyggelig som en lille græsk ø, fortæller Kaja.

– Parga byder på god mad. Du kan glæde dig til uimodståelige specialiteter som kleftiko, souvlaki, græsk salat, tzatziki, grillet halloumi og saganaki, for at nævne nogle få. Der er også mange gode restauranter, som serverer en blanding af græske og italienske retter, tilføjer hun.

Idylliske Parga ligger på det greske fastlandet, men er like hyggelig og intim som en liten gresk øy, ifølge Kaja Olafsen.

Idylliske Parga ligger på det græske fastland, men er lige så hyggelig og intim som en lille græsk ø, ifølge Kaja Olafsen.

Tip! Opdag mere af det græske fastland

Hvis du lejer en bil, kan du køre langs kysten, hvor der er mange dejlige strande med små strandbarer og hyggelige tavernaer. En del strande er helt øde, og du kan få fornemmelsen af at have det hele for dig selv. Hvis du kører ind i landet, kan du besøge den lille by Ioannina, hvor der er fine butikker, hyggelige caféer og gode restauranter.

Hvis du ikke har lyst til at køre selv, er det nemt at komme omkring med taxibåd, ifølge Kaja.

– Bare ordet taxibåd får det til at kilde i min feriemave! Jeg anbefaler helt klart en tur til nogle af de idylliske strande i området. Lichnos ligger kun få minutter væk, og her er krystalklart vand og hyggelige restauranter, hvor du kan spise frokost.

Du kan også komme til Lichnos til fods. På den måde får du den fine udsigt over kysten med i købet. Hvis du ikke orker at gå tilbage efter en lang stranddag, er det bare at nappe en taxibåd.

Fire gode restauranter

  • Gemini – græsk-italiensk restaurant ved havnen.

  • Aegis Dine & Drink – moderne græsk mad med fokus på fisk og skaldyr.

  • Sodia – traditionel græsk restaurant med dejlig udsigt over havnen.

  • The 5 Senses Restaurant – eksklusiv restaurant, der serverer græsk mad med et internationalt twist.

Fra havnen i Parga by går det daglige bådturer til øer og strande i nærheden. Du kan også tage færgen til Korfu, som kun er nogle timer væk.

Fra havnen i Parga by går der daglige bådture til øer og strande i nærheden. Du kan også tage færgen til Korfu, som kun er nogle timer væk.