Se hoteller (23)

Rejser til San Francisco

San Francisco er levende, smilende og livsbekræftende med et utal af seværdigheder, restauranter og charmerende forlystelsesliv. Velkommen til en af klodens mest farverige og mangfoldige storbyer.

Byen ligger spredt ud over et antal grønne, solbeskinnede bakker ved Stillehavskysten - flere af disse med kendte navne som Twin Peaks og Nob Hill, hvor de rigtig velbemidlede borgere bor. Byens stejle gader har lagt kulisse til et utal af biljagter på film, og Filbert Street er efter sigende den stejleste gade i hele verden. Med en lejebil kan du besøge charmerende vindistrikter som Napa og Sonoma Valley på din rejse til San Francisco.

Seværdigheder i San Francisco

Blandt de store seværdigheder i San Francisco hører Fisherman's Wharf, som er et populært turistområde med et væld af barer og restauranter. I Fisherman's Wharf blander duften af nykogte krabber sig med havets salte luft, og herfra kan du rejse med færgen ud til den berygtede fængselsø Alcatraz eller til den maleriske kunstnerby Sausalito. Fra Sausalito har du en flot udsigt over verdens mest berømte hængebro, Golden Gate Bridge - et must på rejsen til San Francisco.

Spies' rejser til San Francisco

Spies har en lang række hoteller i San Francisco. Størstedelen ligger meget centralt i enten Fisherman's Wharf eller nær Union Square og Market Street i bykernen. Til San Francisco flyver du med rutefly, hvilket betyder, at du selv kan bestemme rejsedage og rejselængde, og bestiller du en kombinationsrejse, har du endnu flere oplevelser at fylde ferien med. San Francisco er et oplagt rejsemål, hvis du vil leje en bil og udforske byens omgivelser - måske besøge Los Angeles og San Diego - eller Las Vegas, når du alligevel er på disse kanter?

Lej bil gennem Spies

Med Spies kan du leje bil til en meget fordelagtig pris i en kortere eller længere periode. Vi samarbejder med de mest velrenommerede biludlejningsfirmaer og kan dermed garantere dig den bedste pris for netop din bil. Godt en times kørsel nordpå ligger Napa Valley og Sonoma, de berømte californiske vindistrikter. Kører du sydpå ad den flotte, ikoniske kystvej Highway 1, kan du tage et par afstikkere til charmerende Carmel og Monterey eller fortsætte din rejse mod Los Angeles og Hollywood.

Tips og nyttig info
  • Seværdigheder
  • Kultur
  • Gode shoppingmuligheder, restauranter og natteliv
  • Centralt beliggende hoteller
  • Kombinér rejsemål
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om San Francisco

Mad & Drikke
5,0
Seværdigheder
5,0
Børnevenligt
4,0
Klima og vejr
  • januar
13°5°
4
Soltimer pr. dag
10°
Temperatur vand
21
Regnfri dage
  • februar
15°6°
6
Soltimer pr. dag
11°
Temperatur vand
19
Regnfri dage
  • marts
16°7°
8
Soltimer pr. dag
12°
Temperatur vand
21
Regnfri dage
  • april
18°8°
9
Soltimer pr. dag
12°
Temperatur vand
24
Regnfri dage
  • maj
19°10°
10
Soltimer pr. dag
13°
Temperatur vand
28
Regnfri dage
  • juni
21°11°
11
Soltimer pr. dag
14°
Temperatur vand
29
Regnfri dage
  • juli
22°12°
9
Soltimer pr. dag
15°
Temperatur vand
30
Regnfri dage
  • august
22°12°
8
Soltimer pr. dag
15°
Temperatur vand
30
Regnfri dage
  • september
23°12°
9
Soltimer pr. dag
16°
Temperatur vand
28
Regnfri dage
  • oktober
21°10°
7
Soltimer pr. dag
15°
Temperatur vand
27
Regnfri dage
  • november
18°8°
6
Soltimer pr. dag
13°
Temperatur vand
22
Regnfri dage
  • december
14°6°
5
Soltimer pr. dag
11°
Temperatur vand
22
Regnfri dage
Fly og transfer

Flyvetid

14-16 timer.

Afrejse

Du kan rejse til San Francisco hele året med rutefly fra København.
Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer her.

Køretiden fra lufthavnen til hotellerne i San Francisco er 20-30 minutter (20-25 km).
Shopping
Hvis du kan lide at shoppe, er San Francisco et sikkert hit. De fleste butikker og store varehuse ligger ved Union Square og Market Street, og til forskel fra mange andre storbyer er San Francisco en god fodgængerby. Bliver du træt af at gå, kan du altid hoppe på en af de ikoniske sporvogne. Ca. en times bilkørsel uden for byen ligger Peualuma Village Premium Outlets, som byder på butikker som GAP Outlet, Saks Off 5th og Books Brothers.
Mad, drikke og natteliv
At spise traditionel amerikansk mad i San Francisco er en oplevelse i sig selv. Her er mange rigtig gode restauranter at vælge mellem, lige fra billige fastfoodrestauranter til udsøgte trerettersmenuer på de mere eksklusive restauranter. De kendte vindistrikter Sonoma og Napa Valley ligger bare en times kørsel nord for byen.
Nattelivet i San Francisco er farverigt, charmerende og stemningsfuldt. Her er superclubs med dans eller opera, Broadway-shows, baletter, kabareter og meget andet - alt findes i overflod.
Aktiviteter og seværdigheder
Du løber aldrig tør for oplevelser og aktiviteter på rejsen til San Francisco. Vi har samlet et par eksempler, så du kan blive inspireret.

Alcatraz

Alcatraz - det berygtede fængsel i San Francisco-bugten. Det tidligere fængsel på Alcatraz Island blev bygget i slutningen af 1800-tallet og fungerede som fængsel frem til år 1963 - fra 30'erne boede nogle af de farligste fanger i landet netop her. En af de mest kendte indsatte i Alcatraz' historie var Al Capone, som sad her i store dele af 1930'erne. Du kan tage færgen hertil og følge med på en guidet tur.

Golden Gate Park

Golden Gate Park er en stor park i San Francisco, som er opkaldt efter sundet Golden Gate. Parken strækker sig mod vest hele vejen ned til Stillehavet. Her kan du leje udstyr til forskelle sportsaktiviteter, og om søndagen er parkens hovedgader spærret af for at gøre cykel- eller rulleskøjteturen så sikker som muligt.

Golden Gate Bridge

Næst efter Frihedsgudinden er Golden Gate-broen USA's mest kendte landemærke.

Twin Peaks

Fra bjergene Twin Peaks har du en mageløs panoramaudsigt over San Francisco og byens forstæder.
Sådan kommer du omkring
Der er flere hundrede buslinjer i San Francisco samt metro, elbusser og historiske sporvogne. Du kan købe bus-/metrokort for én, tre eller syv dage i turistinformationen eller ved Powell og Market Street, hvor de gamle sporvogne vender.
Strande
San Francisco er ikke kendt som et decideret sol- og strandrejsemål, men der er fine strande uden for de centrale dele af byen.
Fakta

Vores service

Opholdet i San Francisco er på egen hånd.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser indenfor eller udenfor Schengen. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængig af rejsemål, rejselængde, og hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside.... Vi vil anbefale, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas samt visum ikke overholdes, bliver du nægtet indrejse.

For øjeblikket er det ikke muligt for statsborgere fra Irak, Iran, Somalia, Libyen, Sudan, Syrien og Yemen at få visum til USA. Indrejseforbuddet gælder dog ikke danskere med dobbelt statsborgerskab, hvis der rejses på dansk pas. Kontakt den amerikanske ambassade for yderligere information.

Fra og med den 1. april 2016 skal alle passagerer have et e-pas, når de rejser til/via USA i maks. 90 dage som turist - i henhold til Visa Waiver programmet (VWP). Et e-pas er mærket med e-pas-logo på forsiden af passet og er en mere sikker type pas med en indbygget elektronisk chip. Har du ikke et e-pas, eller vil dit ophold overstige 90 dage, skal du anskaffe et amerikansk visum inden afrejse.

Det kræves desuden, at alle rejsende søger om tilladelse til at rejse ind i USA ved at udfylde en elektronisk formular gennem ESTA (Electronic System for Travel Authorization) senest 72 timer før afrejsen. En godkendt ESTA er gyldig i to år, medmindre man får nyt pas, eller der forekommer ændringer i de afgivne svar. Rejsende, der har besøgt Iran, Irak, Syrien eller Sudan efter 1. marts 2011, eller som har borgerskab i et af disse lande skal tage kontakt til den amerikanske ambassade til trods for, at de tidligere er blevet ESTA-godkendt. Ved indrejse i USA skal alle have taget foto og fingeraftryk.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Resortafgift på hotellerne

I San Francisco forekommer det ofte, at hotellerne opkræver en resortafgift på 15-50 USD pr. dag/værelse, som skal betales ved ankomsten. Afgiften dækker visse fællesfaciliteter og er obligatorisk for alle gæster. Det nøjagtige beløb oplyses ved ankomsten til hotellet.

Valuta og kreditkort

Amerikanske dollars (USD). Eurocard, MasterCard og VISA.

Tidsforskel

Dansk -9 timer.

El

110 V. Adapter er nødvendig.

Sprog

Amerikansk

Ekstra opredninger

Hvis I er tre personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed i USA, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (to små dobbeltsenge grandlit, en eller to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize) samt have fælles madras og sengetøj. Er I fire personer, får I to små dobbeltsenge grandlit eller to dobbeltsenge queensize til deling.

Øvrigt

Hoteller i USA har normalt en aldersgrænse på 21 år, og derfor skal mindst én person i rejseselskabet være fyldt 21 år for at kunne tjekke ind.
Vær opmærksom på, at de fleste hoteller kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in som garanti for betaling af værelsesregningen. Mange hoteller reserverer desuden et beløb på kreditkortet, som frigives ved afrejsen.
For at tilkalde hjælp i USA ringer du 911 (politi, ambulance og brandvæsen).

Nationaldag (Independence Day): 4. juli.

På den amerikanske ambassades hjemmeside finder du alle indrejse- og kontrolbestemmelser. Læs mere under 'Vigtigt at vide' og Spies' rejsebetingelser.
Det er kutyme at betale 15 % i drikkepenge på restauranter, hoteller og til taxichauffører.
Find din rejse til San Francisco