Se hoteller (13)

Rejser til Washington

Det østlige USA, USA

Hovedstaden er som intet andet sted i USA præget af gensynets glæde med alle de verdensberømte bygninger og monumenter.

Samtidig har Washington et uovertruffent udvalg af kulturelle tilbud: Fra The Phillips Collection og John F. Kennedy Center til et væld af mindre gallerier og scener. Du kan nemt bruge en uge her!

Verdens mest kendte regeringsby

Amerikanernes hovedstad er nemlig først og fremmest verdens mest kendte regeringsby. Og turen rundt på de brede boulevarder er præget af gensynets glæde. Her er alle de bygninger og monumenter, du kender fra billeder, tv og film. Det Hvide Hus. Parlamentsbygningen, US Capitol. Washington Monumentets høje obelisk. Vietnam Veterans Memorial. Lincoln Memorial. Turen langs Pennsylvania Avenue med Det Hvide Hus er naturligvis et must. Det samme er de mange museer langs The Mall. Og så har Washington et så omfattende udvalg af kulturelle tilbud og gode restauranter, at hverken politikere eller turister har tid til at kede sig. Du kan med fordel kombinere rejser til Washington med en køretur langs kysten til New York.

Besøg International Spy Museum

Under den kolde krig var der næppe flere spioner noget sted i verden end i Washington. Besøg International Spy Museum på F Street og se den store samling af skæg og blå briller.

Smukkest om foråret

Når ferien handler om historie, kultur og arkitektur, kan du naturligvis besøge Washington året rundt. Men har du mulighed for et forårsbesøg, kan det absolut anbefales: Her er luften er mild, og tusindvis af japanske kirsebærtræer klæder byen i den fineste lyserøde kappe.

Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Washington

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Skriv bedømmelse
Natteliv
5,0
Seværdigheder
5,0
Mad & Drikke
4,0
Klima og vejr
  • januar
7°-1°
4
Soltimer pr. dag
20
Regnfri dage
  • februar
8°-1°
5
Soltimer pr. dag
18
Regnfri dage
  • marts
12°2°
6
Soltimer pr. dag
20
Regnfri dage
  • april
19°8°
7
Soltimer pr. dag
20
Regnfri dage
  • maj
25°13°
8
Soltimer pr. dag
20
Regnfri dage
  • juni
29°18°
9
Soltimer pr. dag
20
Regnfri dage
  • juli
31°21°
9
Soltimer pr. dag
21
Regnfri dage
  • august
30°20°
8
Soltimer pr. dag
21
Regnfri dage
  • september
26°16°
7
Soltimer pr. dag
22
Regnfri dage
  • oktober
20°10°
6
Soltimer pr. dag
23
Regnfri dage
  • november
14°4°
5
Soltimer pr. dag
21
Regnfri dage
  • december
8°-1°
4
Soltimer pr. dag
21
Regnfri dage
Fly og transfer

Flyvetid

Ca. 9 timer.

Afrejse

Du kan rejse til Washington hele året med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde.
Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på dit rejsebevis. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer her.

Køretiden fra lufthavnen til hotellerne i Washington er 20-55 minutter (12-40 km), alt efter hvilken lufthavn man lander i.

Fra Washington Dulles International Airport er det billigst at tage Washington Flyer Silver Line Express Bus, som kører til metrostationen West Falls Church. Busserne kører hver halve time, og turen til centrum tager omkring en halv time.
Fra Ronald Reagan Washington National Airport kan du tage den gule eller blå metrolinje til centrum - en tur på cirka 20 minutter.
Fakta

Vores service

Opholdet i Washington er på egen hånd.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser indenfor eller udenfor Schengen. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængig af rejsemål, rejselængde, og hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside.... Vi vil anbefale, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas samt visum ikke overholdes, bliver du nægtet indrejse.

For øjeblikket er det ikke muligt for statsborgere fra Irak, Iran, Somalia, Libyen, Sudan, Syrien og Yemen at få visum til USA. Indrejseforbuddet gælder dog ikke danskere med dobbelt statsborgerskab, hvis der rejses på dansk pas. Kontakt den amerikanske ambassade for yderligere information.

Fra og med den 1. april 2016 skal alle passagerer have et e-pas, når de rejser til/via USA i maks. 90 dage som turist - i henhold til Visa Waiver programmet (VWP). Et e-pas er mærket med e-pas-logo på forsiden af passet og er en mere sikker type pas med en indbygget elektronisk chip. Har du ikke et e-pas, eller vil dit ophold overstige 90 dage, skal du anskaffe et amerikansk visum inden afrejse.

Det kræves desuden, at alle rejsende søger om tilladelse til at rejse ind i USA ved at udfylde en elektronisk formular gennem ESTA (Electronic System for Travel Authorization) senest 72 timer før afrejsen. En godkendt ESTA er gyldig i to år, medmindre man får nyt pas, eller der forekommer ændringer i de afgivne svar. Rejsende, der har besøgt Iran, Irak, Syrien eller Sudan efter 1. marts 2011, eller som har borgerskab i et af disse lande skal tage kontakt til den amerikanske ambassade til trods for, at de tidligere er blevet ESTA-godkendt. Ved indrejse i USA skal alle have taget foto og fingeraftryk.

Vaccinationer

Husk, at du selv har ansvaret for at undersøge, hvilke vaccinationer der anbefales. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Resortafgift på hotellerne

I Washington forekommer det ofte, at hotellerne opkræver en resortafgift på 15-50 USD pr. dag/værelse, som skal betales ved ankomsten. Afgiften dækker visse fællesfaciliteter og er obligatorisk for alle gæster. Det nøjagtige beløb oplyses ved ankomsten til hotellet.

Valuta og kreditkort

Amerikanske dollars (USD). Undgå at veksle danske kroner i USA, da det kan være svært og dyrt at veksle. Det mest gangbare betalingsmiddel er kreditkort – dog ikke i taxier, hvor du kun kan betale med kontanter.

Tidsforskel

Dansk -6 timer.

El

110 V. Adapter er nødvendig.

Sprog

Amerikansk

Senge på hotellerne

Hvis I er tre personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed i USA, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (to små dobbeltsenge grandlit, en eller to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize) samt have fælles madras og sengetøj. Er I fire personer, får I to små dobbeltsenge grandlit eller to dobbeltsenge queensize til deling.

Øvrigt

Hoteller i USA har normalt en aldersgrænse på 21 år, og derfor skal mindst én person i rejseselskabet være fyldt 21 år for at kunne tjekke ind.
Vær opmærksom på, at de fleste hoteller kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in som garanti for betaling af værelsesregningen. Mange hoteller reserverer desuden et beløb på kreditkortet, som frigives ved afrejsen.
Find din rejse til Washington