Se hoteller (8)

Rejser til Kamari

På en rejse til Kamari møder du et livligt folkeliv, en skøn strand og en storslået udsigt over Det Ægæiske Hav.

Kamari er en livlig ferieby på Santorinis østkyst. Her leves livet på stranden, som starter neden for den enorme klippe Mesa Vouno i syd og strækker sig over 1 km nordpå. Langs med stranden løber en indbydende strandpromenade indrammet af barer og tavernaer. Prøv gerne en af øens gode vine eller smag på delikatesserne dyrket i Santorinis frugtbare vulkanjord. Både tomater, auberginer, gedeost og andre råvarer produceres lokalt, så du kan bogstaveligt talt smage på Santorini.

Strandliv i Kamari

Stranden i Kamari består af sort lavasand og lang nok til, at der er plads til alle. Og det er heldigt, for den er en af Santorinis mest populære strande, hvor mange badegæster valfarter til. Her finder du vandsportsaktiviteter af enhver slags samt mulighed for at leje liggestole. Husk badesko, da det sorte sand kan blive brændende varmt. Når du bliver sulten eller tørstig, kan du hurtigt gå op til en af tavernaerne langs strandpromenaden, som serverer frokostretter og drikkevarer.

Aften i Kamari

Når solen er gået ned bag bjergene i vest, tændes lysene langs med strandpromenaden, og forførende dufte strømmer ud fra tavernaerne. Så er tiden inde til at slentre en tur i ro og mag, indsnuse atmosfæren og måske kigge lidt på butikkernes udbud af bl.a. guldsmykker, tøj og kunsthåndværk, som i mange tilfælde - i lighed med restauranternes råvarer - er produceret på øen. Her har du rigi mulighed for at købe et minde fra din rejse til Kamari med hjem. Efter en middag på tavernaen kan du gå videre ud i Kamaris natteliv, som byder på forskellige barer og klubber.

Spies' rejser til Santorini

Med Spies har du valgfri rejselængde på din rejse til Santorini. Du bestemmer derfor selv, hvornår du vil afsted, og hvor længe du vil være væk. Alle Spies' hoteller i Kamari ligger i gåafstand til stranden og tæt på de mange restauranter og barer, som rejsemålet har at byde på. Vil du bo ekstra godt, skal du vælge Kastelli Resort, som bl.a. har egen spaafdeling, gratis wi-fi og restauranter i høj klasse. Bag hotellet troner bjerget, hvor ruinerne af den antikke by Thira ligger.

Se mere af Santorini

Santorini er ingen stor ø, og det er let at komme rundt, hvis du bor i Kamari. To gange om dagen sejler der både til feriebyen Perissa i syd, og bussen til øens hovedby Thira afgår en til to gange i timen. Men der er også meget andet at se på Santorini: Den spektakulære udgravning i Akrotiri og den svimlende udsigt fra landsbyen Oia på Santorinis nordspids er blot et par eksempler. Du kan også besøge en af øens vingårde eller måske tage på en bådtur til en af de andre øer i nærheden.

Tips og nyttig info
  • Kort transfer
  • Hoteller tæt på stranden
  • Mange restauranter
  • Godt natteliv
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Kamari

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Vejr og klima
  • januar
15°10°
4
Solskinstimer pr. dag
16°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
  • februar
15°10°
5
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
18
Regnfri dage
  • marts
16°11°
6
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • april
20°13°
8
Solskinstimer pr. dag
16°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • maj
23°16°
10
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
  • juni
26°20°
11
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • juli
27°22°
12
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
29
Regnfri dage
  • august
28°22°
12
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
29
Regnfri dage
  • september
26°20°
10
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • oktober
24°18°
7
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • november
20°15°
6
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • december
17°12°
4
Solskinstimer pr. dag
17°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
Strand
Stranden i Kamari er en af Santorinis bedste og er en kilometerlang strand med god plads. Her er også mulighed for at leje liggestole samt et rigt udvalg af vandsportsaktiviteter.

Flere fine strande

Rundt omkring på øen finder du også andre fine strande. Besøg f.eks. Perissa, som ligger nogle kilometer sydpå, Red Beach i nærheden af de arkæologiske udgravninger ved Akrotiri eller den mere fredelige strand i Monolithos et stykke nord for Kamari. De fleste steder er der sort lavasand, som kan blive meget varmt i solen.
Fly og transfer

Afrejse

Du kan rejse til Kamari med rutefly i sommersæsonen (maj-oktober).
Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer her.

Køretiden fra Santorini Lufthavn til Kamari er ca. 15 minutter (ca. 6 km).
Mad, drikke og natteliv
I Kamari er det et stort udvalg af restauranter med rimelige priser langs strandpromenaden. Meget af den mad, som serveres på restauranterne, er lokalt produceret og bestemt værd at smage.
Kamaris natteliv et aktivt og byder på mange barer, restauranter og klubber.
Shopping
Hvis du har lyst til at shoppe lidt, kan du vælge mellem forskellige butikker med smykker, lædervarer, håndværk, tøj og meget andet.
Aktiviteter og seværdigheder
I Kamari kan du prøve aktiviteter som snorkling, dykning, windsurfing og vandring.
Sådan kommer du omkring
Der afgår færge til Perissa et par gange om dagen. Derudover kører der busser til andre dele af øen en gang i timen. Du kan også komme rundt på Santorini med taxi.
Fakta

Vores service

Opholdet i Kamari er på egen hånd.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Hotelskat i Grækenland

De græske myndigheder opkræver skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 0,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 4 EUR

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Hæveautomater findes.

El

220 V

Sprog

Grækenland: græsk. Albanien: albansk.

Øvrigt

Læs også 'Vigtigt at vide' og Spies' rejsebetingelser. Vi forbeholder os retten til at ændre i program, udflugter, priser etc.
Find din rejse til Kamari