Golden Beach byder på en af Thassos' bedste strande samt hoteller til både familiferien og voksenferien uden børn.
I Golden Beach venter der et bredt udvalg af taverner, barer, udvalgte hoteller og smuk natur med skovklædte bjerge og dybe dale. Du skal rejse hertil, hvis du vil bo godt, koble af og nyde Grækenland.
Golden Beach på øens østkyst er en af de bedste og mest populære strande på Thassos. Den lavvandede og børnevenlige sandstrand er godt tre kilometer lang, og lidt tilbagetrukket fra kysten ligger byerne Panagia og Potamia, der byder på hyggelige tavernaer og caféer. Også langs stranden og i omgivelserne findes der restauranter og barer - udvalget er stort og priserne rimelige. Der er også flere fine vandrestier i området, hvis du har lyst til at udforske øen lidt nærmere.
Børnevenlige Golden Beach
Spies tilbyder flere gode hoteller i Golden Beach. Rejser du med familien, og ønsker at bo tæt på en børnevenlig strand, bør du vælge
Ntinas.
Her kan du bestille lejligheder med plads til op til fem personer, og så bor du også tæt på havnen på strandens sydlige del. Her kan du også finde en del tavernaer og små butikker inden for overskuelig rækkevidde.
Oplev Thassos
Begiv dig ud på en rundtur på Thassos - øen er virkelig værd at udforske nærmere. Kør rundt i det smukke landskab, find en øde strand eller badebugt og nyd et måltid mad på en lokal taverna. Til forskel fra mange andre steder i Grækenland er Thassos stadig forholdsvis uberørt, og du behøver ikke at køre langt for at komme væk fra hotellerne og menneskemylderet. Vi anbefaler, at du lejer en bil hjemmefra sammen med rejsen - så er du garanteret en bil til en god pris og behøver ikke at bruge tid på at finde en, når du er ankommet.