A for Art Hotel

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Miljøcertificeret
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

A for Art Hotel er et unikt og hyggeligt hotel, der ligger i en velbevaret bygning fra 1907. Hotellet tilbyder moderne, kunstnerisk indrettede værelser i forskellige farver, der skaber en hjemlig og rar stemning. Her har du Thassos bys folkeliv, restauranter og butikker lige rundt om hjørnet, og i nærheden...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Miljøcertificeret

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Restaurant
    Ja
  • Bar
    Ja
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    0 m
  • Nærmeste strand/badested
    500 m
Dobbeltværelse

Om hotellet

A for Art Hotel er et unikt og hyggeligt hotel, der ligger i en velbevaret bygning fra 1907. Hotellet tilbyder moderne, kunstnerisk indrettede værelser
i forskellige farver, der skaber en hjemlig og rar stemning. Her har du Thassos bys folkeliv, restauranter og butikker lige rundt om hjørnet, og i nærheden ligger havnen med sit hyggelige promenadestrøg
og små både i alle regnbuens farver.
Hver dag serverer hotellet en god morgemadsbuffet samt brunch og aftensmad med retter af høj kvalitet. Menuen har fokus på lokale råvarer serveret i en moderne udgave. Når tørsten melder sig, kan du bestille forfriskninger og nyskabende cocktails i hotellets bar. Du kan nyde både mad og drikke udendørs i hotellets hyggelige gårdhave.
Takket være hotellets centrale beliggenhed ligger det meste inden for gåafstand fra hotellet. Er du interesseret i historie, kan du spadsere til to af Thassos' største historiske seværdigheder, amfiteatret og Ancient Agora. Hvis du hellere vil bade og slikke sol, har hotellet et hyggeligt poolområde med liggestole og parasoller, og foretrækker du at bade i havet, ligger Canargio-stranden cirka 500 meter væk. Thassos har mange forskellige typer strande og badebugter, som du nemt kan komme til på egen hånd eller med en af Spies' hyggelige udflugter.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 1907
Renoveret 2016
1 bygning/er
4 etage/r
39 værelser/lejligheder
Elevator
Reception
Bagageopbevaring

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Marts-oktober
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 7 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 10 EUR

November-februar
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 0,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 4 EUR

Den officielle klassificering mangler

Sådan bor du

Kunstnerisk designede værelser med forskellig indretning.

Dobbeltværelse

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 18
  • Mod omgivelserne

Dobbeltværelse med mulighed for en ekstra opredning

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 21
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovelænestol eller sovesofa

Suite

  • Til 2-4 personer, heraf 2 børn
  • Størrelse (m²): 28
  • Separat sofagruppe
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovelænestol eller sovesofa

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Stor dobbeltseng kingsize
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Minibar mod betaling
  • Køleskab (lille)
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

A for Art Hotel har en hyggelig restaurant, der serverer morgenmadsbuffet samt aftensmad fra en nøje udvalgt menu. Der findes også en hyggelgi bar, hvor du kan bestille lækre cocktails og kølige drikkevarer. Mad og drikke nydes bedst ude i hotellets indergård.
  • Bar
  • Restaurant med morgenmadsbuffet kl. 8-11, brunch kl. 11-18 og aftensmad fra menu kl. 19.30-23
  • Bordbestilling om aftenen
  • Pæn påklædning til aftenmåltiderne

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmadsbuffet og aftensmad fra menu kl. 18.30-20.30)
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hotellet har et hyggeligt poolområde med liggestole og parasoller.
  • Pool 75 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder
I Thassos by består strandene af groft sand og grus. På østkysten ligger de fine og børnevenlige strande Makryammos og Golden Beach, som man kan komme til med taxibåd eller lokalbus fra havnen i Thassos by. I Potos og Limenaria på den sydlige del af Thassoss findes øens mest populære strande, der er børnevenlige og består af sand og sten/grus.

Makryammos

Cirka 3 km fra Thassos by ligger Makryammos, som er en fin og velorganiset strand med restaurant, bar, liggestole, parasoller, pool og vandsport. Stranden er privat og tilhører et hotel, og i højsæsonen vil gæster, der ikke bor på hotellet, ofte skulle betale entré for at få adgang til faciliteterne. Udover entréafgiften skal der betales for liggestole og parasoller.

Nisteri

Sandstrand beliggende inden for gåafstand fra Thassos by med en bruser samt udlejning af liggestole og parasoller. Her findes desuden en taverna og en strandbar.

Glifonieri

En lille bugt med sand og klipper på begge sider. Her er både liggestole og en taverna.

Pachys

En relativt lavvandet sandstrand med liggestole og et par tavernaer og barer. Det er nemmest at komme til Pachys i lejebil eller med lokalbussen.

Træning og aktiviteter

Du har mulighed for at leje cykler på hotellet og udforske omgivelserne på to hjul.
  • Cykeludlejning mod betaling

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med restauranter og barer. Trapper og niveauforskelle.
  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 0 m Thassos by
  • Hovedcentrum: 0 m Thassos by
  • Nærmeste strand/badested: 500 m Canargio Beach
  • Nærmeste lufthavn: 20 km Kavala
  • Transferbussen standser uden for hotellet.
Theagenous 18
64004 Limenas
302 593 058 000
mng@alexandrabeach.gr

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Thassos by. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen.

Flyet lander i Kavala Lufthavn på fastlandet, og vores guider møder dig i lufthavnen og viser vej til den rigtige bus. Transfer til færgelejet Keramoti tager ca. 15 minutter. Derfra sejles med bilfærge til Thassos by (ca. 40 minutter). Bagagen opbevares i bussen under færgeoverfarten. Der er et enkelt cafeteria på færgen. Køretiden fra havnen til dit hotel er ca. 5-20 minutter (ca. 500 meter-2 km), alt efter trafik og antal hotelstop. Ventetid ved færgelejet Keramoti kan forekomme ved både ankomst og afrejse. Skift til minibus eller taxi ved ankomsten til Thassos forekommer.

Læs mere om transfer.

PRISER OG BESTILLING