Logo til Spies

Aroma Villa

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Aroma Villa er et charmerende lejlighedshotel beliggende tæt på udbuddet af butikker, barer og restauranter i Thassos by.

Hotellets ejer hedder Aikaterini, men det er hendes døtre, som driver hotellet og sørger for, at gæsterne trives og har alt, hvad de har brug for. Her er et smil og en venlig hilsen aldrig...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Bar
    Ja
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Mod betaling
  • Nærmeste centrum
    700 m
  • Nærmeste strand/badested
    300 m
1-værelses lejlighed

Om hotellet

Aroma Villa er et charmerende lejlighedshotel beliggende tæt på udbuddet af butikker, barer og restauranter i Thassos by.
Hotellets ejer hedder Aikaterini
, men det er hendes døtre, som driver hotellet og sørger for, at gæsterne trives og har alt, hvad de har brug for. Her er et smil og en venlig hilsen aldrig langt væk, og man støder tit på
dem i poolbaren eller på hotellet, når de går deres daglige runder. Dette er noget, som vores gæster værdsætter og har nævnt i deres bedømmelser af hotellet, ligesom beliggenheden i bekvem afstand til byen.
Hotellet tilbyder lyse lejligheder med køkkenniche - perfekt, hvis du gerne vil have mulighed for selv at lave mad i ferien. På hotelområdet findes en lille pool omgivet af liggestole, og får du lyst til en dukkert i havet, ligger stranden i gåafstand fra hotellet. I forbindelse med poolområdet findes også en bar, hvor du kan bestille både kolde og varme drikkevarer.
Fra Aroma Villa har du heller ikke langt til populære seværdigheder som amfiteatret og det arkæologiske museum, og vil du se mere af Thassos, kan du tage med på en af vores udflugter eller leje en bil gennem Spies.
Gæster på Aroma Villa har også adgang til udvalgte faciliteter på søsterhotellet Aroma Beach Hotel Bungalows, som ligger cirka 2 km væk.

Øvrig information

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 1987
Renoveret 2016, 2018 (lejlighederne) og 2021 (pool, poolbar og reception)
2 bygning/er
2 etage/r
21 værelser/lejligheder
Reception kl. 10-20
Bagageopbevaring

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 7 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 10 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 3.

Sådan bor du

Lyse og pæne lejligheder.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

1-værelses lejlighed

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 16
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne

2-værelses lejlighed

  • Kan bestilles i sommersæsonen 2024
  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 30
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition mod betaling
  • Dobbeltseng queensize
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Fladskærms-tv
  • Klinker
  • Safetyboks mod betaling
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser (lille)
  • Elkedel
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 6

Mad og drikke

Hotellet har en hyggelig poolbar, hvor du kan nyde kølige forfriskninger. Som gæst har du også adgang til en poolbar med enkle retter på søsterhotellet Aroma Beach Hotel Bungalows, som ligger cirka 2 km væk.
  • Poolbar kl. 10-20

Du har også adgang til følgende på nabo-/søsterhotellet:

  • Poolbar med enkle retter som burgere, sandwich, salat, pizza og pasta
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Aroma Villa har et hyggeligt lille poolområde med liggestole og poolbar. Gæster på Aroma VIlla har også adgang til gratis liggestole på søsterhotellet Aroma Beach Hotel Bungalows private del af Nisteri-stranden cirka 2 km væk, mod køb af drikkevarer i hotellets bar.
  • Pool 70 m²
  • Liggestole ved poolen

Du har også adgang til følgende på nabo-/søsterhotellet:

  • Pool 40 m²
  • Integreret børnepool 40 m² (60 cm. dyb)
  • Adgang til liggestole på stranden mod køb af drikkevarer i hotellets bar
I Thassos by består strandene af groft sand og grus. På østkysten ligger de fine og børnevenlige strande Makryammos og Golden Beach, som man kan komme til med taxibåd eller lokalbus fra havnen i Thassos by. I Potos og Limenaria på den sydlige del af Thassoss findes øens mest populære strande, der er børnevenlige og består af sand og sten/grus.

Makryammos

Cirka 3 km fra Thassos by ligger Makryammos, som er en fin og velorganiset strand med restaurant, bar, liggestole, parasoller, pool og vandsport. Stranden er privat og tilhører et hotel, og i højsæsonen vil gæster, der ikke bor på hotellet, ofte skulle betale entré for at få adgang til faciliteterne. Udover entréafgiften skal der betales for liggestole og parasoller.

Nisteri

Sandstrand beliggende inden for gåafstand fra Thassos by med en bruser samt udlejning af liggestole og parasoller. Her findes desuden en taverna og en strandbar.

Glifonieri

En lille bugt med sand og klipper på begge sider. Her er både liggestole og en taverna.

Pachys

En relativt lavvandet sandstrand med liggestole og et par tavernaer og barer. Det er nemmest at komme til Pachys i lejebil eller med lokalbussen.

Beliggenhed og transfer

Byområde med gennemkørselstrafik. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotelområdet.
  • Hotellet ligger i et byområde
  • Nærmeste centrum: 700 m Thassos by
  • Hovedcentrum: 700 m Thassos by
  • Nærmeste strand/badested: 300 m Agios Vasilios
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 50 m (busstoppested)
  • Afstand til seværdighed: 2 km Thassos' arkæologiske museum
  • Afstand til nabo-/søsterhotel: 2 km Aroma Beach Hotel Bungalows
  • Nærmeste lufthavn: 22 km Kavala
  • Transferbussen standser uden for hotellet.
64004 Limenas - Thassos

302 593 023 246
info@aroma-villa.gr

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Thassos by. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen.

Flyet lander i Kavala Lufthavn på fastlandet, og vores guider møder dig i lufthavnen og viser vej til den rigtige bus. Transfer til færgelejet Keramoti tager ca. 15 minutter. Derfra sejles med bilfærge til Thassos by (ca. 40 minutter). Bagagen opbevares i bussen under færgeoverfarten. Der er et enkelt cafeteria på færgen. Køretiden fra havnen til dit hotel er ca. 5-20 minutter (ca. 500 meter-2 km), alt efter trafik og antal hotelstop. Ventetid ved færgelejet Keramoti kan forekomme ved både ankomst og afrejse. Skift til minibus eller taxi ved ankomsten til Thassos forekommer.

Læs mere om transfer.

PRISER OG BESTILLING